Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

266 Fig. 319. Flaske med Værtshusscene i hollandsk Stil. Malet af Calliat. Nevers, 1731. Sèvres. Louis Poterat, »Sieur de St. Étienne«, der maa betragtes som de egent- lige Grundlæggere af Rouens blomstrende Fayenceindustri. De ældste daterede Brugs-Fayencer fra Byen er et Par Fade i dens keramiske Museum, hvilke begge er betegnede /ait à Rouen 1647, og som altsaa maa skrive sig fra Ed- me Poterats Fabrik. Det ene (Fig. 324) er i blaat dekoreret flygtig og temlig raat med en vinget Kentaur i Bunden og store Ornamenter paa Kant- en. Det andet er i Nevers’ Stil dekoreret med flerfarvede Figurer og Blomster og des- uden med Rouen’er-Familjen Bigot’s Vaaben i blaat og gult. Omkring disse to au- thentiske Stykker har man grupperet flere usignerede, deriblandt nogle Fade med kvasi-kinesiske Figurer i blaa Camaïeu paa en blaalig Gla- sur. De synes dog lige saa godt at kunne hidrøre fra Ne- vers, hvor formodentlig ogsaa en Rejseflaske i Sèvres med Grotesker i Urbinos Stil er hjemmehørende. Tilskrevne Rouen, men staaende Nevers nok saa nær, er ligeledes flere af de franske Museers anseligste Fayencer fra det 17de Aarhundred med farverig figurlig Dekoration i italiensk Stil, saaledes den pragtfulde »Fon- tæne« i Cluny-Museet med Hertugen af Luxembourgs, François-Henri de Montmorency’s Vaaben (Fig. 325) samt Louvres to store rektangu- lære Platter, der henholdsvis forestiller Venus hos Vulkan (Fig. 326) og Juno hos Æolus. Det er nødvendigt at tilstaa ærligt, at Nevers’ og Rouens Fayencer fra det 17de Aarhundred for det store Flertals Ved- kommende ikke kan skælnes fra hverandre, hvad der let forklares deraf, at Arbejdere fra den første By overflyttede til den anden. 1 Poterats Fabrik arbejdede bl. a. en Mand ved det Navn Custode, som hører til de mest kendte fra Nevers’ Fabrikation. Det synes, som om man i samme Fabrik længe har været nok saa op- tagen af Forsøg paa at fremstille Porcellæn som af Forsøg paa at forny Fayencen; efter alt at dømme naaede man her virkelig til at fremstille det første »bløde« Porcellæn i Europa. Sluttelig forstod man dog, at det