ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
268 var saa stor, at den var tilstrækkelig til hele Kongerigets Forsyning. Det siger næsten sig selv, at man til denne Masseproduktion maatte opfinde Dekorationsmaader, som ikke, krævede kunstnerisk Skaberevne, men som enhver habil Haandværker kunde magte, naar han blot lagde den fornødne Omhu og Akkurates- se i Arbejdet. Allerede henimod det 17de Aarhundreds Slutning synes denne nye Dekorationsmaade, der i sit Grundvæsen var orna- mental og næsten fuldstændig gav Afkald paa figurlig Frem- stilling, at være begyndt at trænge igennem. Et af Pottier (Histoire delà f aïencede Rouen) afbildet Barbérbækken (nu i Museet i Rouen) med Indskrift- en Brament 1699 (Fig. 327) er Fig. 324. Biaamaiet Fad. Rouen 1647. i denne Sammenhæng mteres- Museet i Rouen. sant, idet det trods sin kinesi- ske Dekoration i Bunden er prydet paa Kanten med de radialt stillede Lambrequins med nedhængende Festons, der blev et Grundmotiv i den ny Stil. Det er vistnok det ældste kendte Exempel paa Anvendelsen af dette Motiv i Rouens Fayencer. Ogsaa paa anden Maade er Stykket iøvrig interessant. Thi baade i Bunden og paa Kanten af dette tidlige Fad à lambrequins er allerede den røde Farve benyttet, soin Rouen i det følgende fik forud for Nevers, og som Nevers i sine senere Efterligninger af Rouen maatte nøjes med at erstatte med en Mørk-Okker. Heldigst med deres Efterligninger af Rouens Fayencer var derfor Nevers’ fabri- ker, naar de indskrænkede sig til at kopiere det udelukkende blaa Lam- brequin-Maleri, som var det almindeligst anvendte i Rouen. Deraf har Nevers gjort skuffende Efterligninger. Det samme gælder Saint Cloud. Dog er der den Forskel mellem sidstnævnte Bys blaa Lambrequins og Rouens, at hine er konturerede med sort, medens disse er tegnede med den samme blaa Farve, hvormed de er malede. Lambrequin-Dekorationen (Fig. 328-29) bestaar som oftest af to alternerende, hinanden tangerende Motiver, der ved at stilles et større eller mindre Antal Gange Side ved Side danner, hvad man paa Dansk kalder en Bort omkring Fade, Tallerkener, Vaser, Kander, Sukkerbøs- ser og andre Genstande af symmetrisk Form. Disse Motiver kan være mere eller mindre komplicerede; men de er bestandig komponerede saa-