Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
var saa stor, at den var tilstrækkelig til hele Kongerigets Forsyning. Det
siger næsten sig selv, at man til denne Masseproduktion maatte opfinde
Dekorationsmaader, som ikke, krævede kunstnerisk Skaberevne, men
som enhver habil Haandværker kunde
magte, naar han blot lagde den
fornødne Omhu og Akkurates-
se i Arbejdet.
Allerede henimod det 17de
Aarhundreds Slutning synes
denne nye Dekorationsmaade,
der i sit Grundvæsen var orna-
mental og næsten fuldstændig
gav Afkald paa figurlig Frem-
stilling, at være begyndt at
trænge igennem. Et af Pottier
(Histoire delà f aïencede Rouen)
afbildet Barbérbækken (nu i
Museet i Rouen) med Indskrift-
en Brament 1699 (Fig. 327) er
Fig. 324. Biaamaiet Fad. Rouen 1647. i denne Sammenhæng mteres-
Museet i Rouen. sant, idet det trods sin kinesi-
ske Dekoration i Bunden er prydet paa Kanten med de radialt stillede
Lambrequins med nedhængende Festons, der blev et Grundmotiv i den
ny Stil. Det er vistnok det ældste kendte Exempel paa Anvendelsen af
dette Motiv i Rouens Fayencer. Ogsaa paa anden Maade er Stykket
iøvrig interessant. Thi baade i Bunden og paa Kanten af dette tidlige
Fad à lambrequins er allerede den røde Farve benyttet, soin Rouen i det
følgende fik forud for Nevers, og som Nevers i sine senere Efterligninger
af Rouen maatte nøjes med at erstatte med en Mørk-Okker. Heldigst
med deres Efterligninger af Rouens Fayencer var derfor Nevers’ fabri-
ker, naar de indskrænkede sig til at kopiere det udelukkende blaa Lam-
brequin-Maleri, som var det almindeligst anvendte i Rouen. Deraf har
Nevers gjort skuffende Efterligninger. Det samme gælder Saint Cloud.
Dog er der den Forskel mellem sidstnævnte Bys blaa Lambrequins og
Rouens, at hine er konturerede med sort, medens disse er tegnede med
den samme blaa Farve, hvormed de er malede.
Lambrequin-Dekorationen (Fig. 328-29) bestaar som oftest af to
alternerende, hinanden tangerende Motiver, der ved at stilles et større
eller mindre Antal Gange Side ved Side danner, hvad man paa Dansk
kalder en Bort omkring Fade, Tallerkener, Vaser, Kander, Sukkerbøs-
ser og andre Genstande af symmetrisk Form. Disse Motiver kan være
mere eller mindre komplicerede; men de er bestandig komponerede saa-