ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
I 274 radial Stil. Som man i Nevers kopierede Rouen, efterlignede man i Rouen Nevers, idet man forsøgte sig med »le bleu persan« (Exempter i Rouens Museum og Cluny-Museet). Nevers’ skønne blaa Glasur lykke- des dos ikke for Rivalen; den blev i Rouen uigennemsigtig, graablaa, som blandet med hvidt, og da her ikke dekorerede den . 332. Tallerken i Guillibauds Stil. Rouen, ca. 1725—50. Cluny-Museet. man med persiske Blomster, men med de stedlig gængse Motiver og konturerede disse med rødt, er den let kendelig fra Nevers’. Endelig kan det bemærkes, at Rouen — atter efter Delfts Exempel — har udført »Node- tallerkener«; de forekommer bl. a. i Cluny-Museet og Sèvres og har — i Modsætning til Delfts — polykrome Kanter. Lignende Tallerkener skal være udførte i Moustiers, Nevers og Lille. Ifølge Garnier (Dictionnaire de la céramique) skal der i alt kun findes 14 af dem. Ægte Exemplarer e der saaledes ikke megen Udsigt til at møde paa Markedet Vistnok det senest sete forekom paa H. Emdens Auktion (Lepke, Berlin, 1908), hvor det mærkelig nok solgtes for den billige Pris aï 71 Mark En endnu lidet kendt Side af Rouen’er-Fabrikernes Virksomhed i det 18de Aarhundred er deres Produktion af Fliser til Gulv- og Vægbeklæd- ning. Et stort Exempel paa, hvad de i saa Henseende magtede, er en Belægning paa 360 Fliser, der tilsammen danner et farverigt Tæppe- mønster. Den findes i Sèvres’ Museum og angives her at være udført ca. 1730 for Slottet Lintot, hvis Ejer ved den nævnte Tid var en af Samt- Severs største Fabrikanter, le sieur de Villeray. En egen Gruppe dan- ner de saakaldte »Lisieux-Fliser«, der ligeledes er rigt repræsenterede i Sèvresmuseet. De blev udførte i Landsbyen Banqueterie i Nærheden af Lisieux og tilhører saaledes ikke i strengeste Forstand Rouen. Men da deres Ophavsmand, hvis Navn var Joachim, var en Arbejder fra Rouen, er det sandsynligt, at han fra sin Hjemstavn har været øvet i den gam- meldags Teknik, hvori de er udførte, idet deres Tegning er dybt ridset i det vaade Ler for at begrænse Glasurernes Udflydning. Af de Ting, der overhovedet lader sig udføre i Fayence, kan der van- skeligt tænkes nogen, som mangler i Rouens Repertoire. Som Speciali- teter indenfor dette bør maaske fremhæves de mægtige Vægfontænei