Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
1911 betaltes et rundt brogetmalet Fad i Guillibaud’s Stil: 1,500 fr., en
Tallerken med kinesisk Havnescene, Levavasseurs Stil: 1,660 fr., en do.:
880. Ved Lanna’s Auktion samme Aar: en flad Tallerken i style rayon-
Fig. 340. Globe, polykromt koloreret. Udført
af Pierre Chapelle. Rouen, 1725.
Museet i Rouen.
nant, blaa og rød: 1,010 Mark.
Vi nævnte ovenfor nogle af de
Byer, hvis Fayencers Stil er i
nærmeste Slægt med Rouens. Af
disse Byer stillede vi SINCENY
(Aisne) forrest, fordi de Fayen-
cer, den derværende Fabrik
(grundlagt 1733) formaaede at
udføre, ikke blot i Henseende til
Stil, men ogsaa i Kvalitet kom-
mer Rouens nærmest. Det har
sin Forklaring deri, at Fabrikens
Stifter, Fayard, overdrog dens
Ledelse til en Rouen’er, Pierre
Pellevé, der fra sin Fødeby med-
bragte de fornødne Kunstnere
og Arbejdere. Sincenys Fabrik
var saaledes ligefrem en Aflæg-
ger af Rouens, og det kan der-
for ikke forbavse, at de to Byers
Fayencer fra Pellevé’s Periode
er vanskelige at skælne fra hin-
anden. Saa meget kan man dog
sige om Forholdet mellem dem,
at Sincenys Glasur gærne er
mere blaalig end Rouens, dens
blaa Farve stærkere, dens røde
let glaseret i Modsætning til
Rouens, som altid staar mat og
viser Tilbøjelighed til at bruse
og danne de nylig omtalte »Kra-
tere«. En lille Ejendommelighed
for Sinceny er ogsaa de kine-
siske Figurer i glimrende citrongule Dragter (Fig. 344), man i den
derværende Fabrik indføjede i Guillibauds kvasi-kinesiske Dekoratio-
ner, og som man iøvrig ogsaa udførte som Statuetter. Omkring 1775
skiftede Fabriken delvis Stil som Følge af, at dens Leder ved den Tid
indkaldte lothringske Malere, der efter Strassborgs Exempel dekorerede