ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
 280 1911 betaltes et rundt brogetmalet Fad i Guillibaud’s Stil: 1,500 fr., en Tallerken med kinesisk Havnescene, Levavasseurs Stil: 1,660 fr., en do.: 880. Ved Lanna’s Auktion samme Aar: en flad Tallerken i style rayon- Fig. 340. Globe, polykromt koloreret. Udført af Pierre Chapelle. Rouen, 1725. Museet i Rouen. nant, blaa og rød: 1,010 Mark. Vi nævnte ovenfor nogle af de Byer, hvis Fayencers Stil er i nærmeste Slægt med Rouens. Af disse Byer stillede vi SINCENY (Aisne) forrest, fordi de Fayen- cer, den derværende Fabrik (grundlagt 1733) formaaede at udføre, ikke blot i Henseende til Stil, men ogsaa i Kvalitet kom- mer Rouens nærmest. Det har sin Forklaring deri, at Fabrikens Stifter, Fayard, overdrog dens Ledelse til en Rouen’er, Pierre Pellevé, der fra sin Fødeby med- bragte de fornødne Kunstnere og Arbejdere. Sincenys Fabrik var saaledes ligefrem en Aflæg- ger af Rouens, og det kan der- for ikke forbavse, at de to Byers Fayencer fra Pellevé’s Periode er vanskelige at skælne fra hin- anden. Saa meget kan man dog sige om Forholdet mellem dem, at Sincenys Glasur gærne er mere blaalig end Rouens, dens blaa Farve stærkere, dens røde let glaseret i Modsætning til Rouens, som altid staar mat og viser Tilbøjelighed til at bruse og danne de nylig omtalte »Kra- tere«. En lille Ejendommelighed for Sinceny er ogsaa de kine- siske Figurer i glimrende citrongule Dragter (Fig. 344), man i den derværende Fabrik indføjede i Guillibauds kvasi-kinesiske Dekoratio- ner, og som man iøvrig ogsaa udførte som Statuetter. Omkring 1775 skiftede Fabriken delvis Stil som Følge af, at dens Leder ved den Tid indkaldte lothringske Malere, der efter Strassborgs Exempel dekorerede