Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
med Forbehold Saint-Cloud en Række blaat dekorerede »saladiers«, der
er dekorerede med Billeder af Haandværkere og Handlende tilligemed
Attributer paa deres métiers samt deres Navne og Aarstal. De er alle
mere eller mindre raat malede og stemmer for saa vidt daarligt med de
sirligt dekorerede Stykker samme-
steds, der med paamalede kro-
nede Bogstaver som BV, CR og
T er kendelige som Dele af Ser-
vicer fra Bellevue, Choisy-le-Roi
og Trianon.
Naar de Fayencer, der kan
henføres til selve PARIS, er
mærkelig faatallige, beror det
sandsynligvis paa, at ogsaa lier
stod Fabrikerne under saa stærk
Indflydelse af det mægtige Smags-
centrum Rouen, at deres Frem-
bringelser unddrager sig Identifi-
cering, naar de ikke ved Indskrif-
Fig. 342. Falsk Fad d la corne (Rouen).
ter ligefrem melder sig som hjemmehørende i Frankrigs Hovedstad. End-
da er der mellem de saaledes betegnede Stykker i Sevres-Museet, som er
Centralstedet for Studiet af alle de mindre franske Fabriker, enkelte,
der blot synes bestilte fra Paris og udførte i selve Rouen. Af de øvrige
faar man gennemgaaende ikke nogen høj Forestilling om den tekniske
Formaaenhed indenfor de forskellige Fabriker i Paris. De har aabenbart,
ligesom Nevers’, manglet Rouens røde Farve og erstattet den, ligesom
Nevers’, med en temlig bedrøvelig Okker. Til Gengæld gjorde de en
mere omfattende Anvendelse af den manganviolette, og karakteristisk
for dem er desuden en Citrongul, som ligner Sincenys, om end den er
mindre pastos, mere transparent. Tegningen, som er i sort, er til lider
temlig slet. Over det antydede Gennemsnitsniveau hæver sig dog en
enkelt Fabrik, der navnlig er bekendt for sine Ovne. Det er Olliviers i
Rue de la Roquette. Den berømteste af hans Ovne, en lx/2 Alen høj tro
Kopi i Fayence af Bastillen, som han i 1790 skænkede Nationalkonven-
tet, og som nu findes i Sèvres, er med sin triste graa Farve og tarvelige
Glasur kun et historisk Kuriosum. Men flere andre Ovne af Ollivier i
samme Museum er meget smukke, saaledes en statelig obeliskformet fra
Versailles og navnlig en lille cylindrisk Stue-Ovn, i hvis blaa Bund er
udsparet gult-indrammede Medaljoner med muffelbrændte Blomster-
malerier. Ogsaa af en smuk Apothekervase i Sèvres, mærket Ollivier a
paris og dekoreret i Ludvig XVI’s Stil med Blomster, kan det ses, at