ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
med Forbehold Saint-Cloud en Række blaat dekorerede »saladiers«, der er dekorerede med Billeder af Haandværkere og Handlende tilligemed Attributer paa deres métiers samt deres Navne og Aarstal. De er alle mere eller mindre raat malede og stemmer for saa vidt daarligt med de sirligt dekorerede Stykker samme- steds, der med paamalede kro- nede Bogstaver som BV, CR og T er kendelige som Dele af Ser- vicer fra Bellevue, Choisy-le-Roi og Trianon. Naar de Fayencer, der kan henføres til selve PARIS, er mærkelig faatallige, beror det sandsynligvis paa, at ogsaa lier stod Fabrikerne under saa stærk Indflydelse af det mægtige Smags- centrum Rouen, at deres Frem- bringelser unddrager sig Identifi- cering, naar de ikke ved Indskrif- Fig. 342. Falsk Fad d la corne (Rouen). ter ligefrem melder sig som hjemmehørende i Frankrigs Hovedstad. End- da er der mellem de saaledes betegnede Stykker i Sevres-Museet, som er Centralstedet for Studiet af alle de mindre franske Fabriker, enkelte, der blot synes bestilte fra Paris og udførte i selve Rouen. Af de øvrige faar man gennemgaaende ikke nogen høj Forestilling om den tekniske Formaaenhed indenfor de forskellige Fabriker i Paris. De har aabenbart, ligesom Nevers’, manglet Rouens røde Farve og erstattet den, ligesom Nevers’, med en temlig bedrøvelig Okker. Til Gengæld gjorde de en mere omfattende Anvendelse af den manganviolette, og karakteristisk for dem er desuden en Citrongul, som ligner Sincenys, om end den er mindre pastos, mere transparent. Tegningen, som er i sort, er til lider temlig slet. Over det antydede Gennemsnitsniveau hæver sig dog en enkelt Fabrik, der navnlig er bekendt for sine Ovne. Det er Olliviers i Rue de la Roquette. Den berømteste af hans Ovne, en lx/2 Alen høj tro Kopi i Fayence af Bastillen, som han i 1790 skænkede Nationalkonven- tet, og som nu findes i Sèvres, er med sin triste graa Farve og tarvelige Glasur kun et historisk Kuriosum. Men flere andre Ovne af Ollivier i samme Museum er meget smukke, saaledes en statelig obeliskformet fra Versailles og navnlig en lille cylindrisk Stue-Ovn, i hvis blaa Bund er udsparet gult-indrammede Medaljoner med muffelbrændte Blomster- malerier. Ogsaa af en smuk Apothekervase i Sèvres, mærket Ollivier a paris og dekoreret i Ludvig XVI’s Stil med Blomster, kan det ses, at