Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

289 Buketter, som er adskilte fra hinanden ved en Blomst, medens en do. eller en Buket i Lighed med Kantens er anbragt i Centrum af Bunden. Da Kartoffelplanten end 18de Aarhundred, er det udelukket, at dens Blomst kan have været Forbilledet for det Møn- ster, man har opkaldt efter den. Talen er des- uden om et almindeligt og enkelt Blomsterorna- ment, som overhovedet ikke behøver at have haft et paaviseligt For- billed i Naturen. Endnu en Dekora- tionsmaade udviklede der sig i Moustiers — denne Gang maaske igen efter et af Alcora givet Exempel , idet man bestrøede Fladen med smaa groteske Fantasifigurer, der fjærnt kan minde om Callot, hvorfor ogsaa Arten i Almindelighed gaar undei Navnet »genre Callot« (Fig.354). Disse Figurer er gærne blande- de med Strøblomster, Brud- stykker af Landskaber, Insekt- er m. m., alt mere eller mindre i kinesisk Stil og malet med grønt, gult, orange, blaat, vio- let og sort, undertiden med flere af disse Farver paa én Gang, oftere med en af de tre først- nævnte i Camaïeu. Det synes, som om denne Dekorationsform har været den sidste af de polykrome Maader, som man kunde kalde Mou- stiers’, hvis de ikke for en stor Del tillige havde været Alcoras. Med det begyndende Forfald fulgte i Moustiers en hastig Opgivelse af enhver Selvstændighed i Stil. Man efterlignede her snart alt, det imellem Sachsens Porcellæn og Strassborgs Fayencer. Selv fra Smaafabrikei tog 37 ikke var kendt i Frankrig ved Midten af det «'"v’’ Ml Fig. 350. Blaamalet Fad i „Bcrain’s Stil'. Moustiers, ca. 1720. Museet i Sèvres. Fig. 351. Fad med décor à guirlandes i frem- herskende gult og blaat. Moustiers. ca. 1740—50. Sèvres.