Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

de fleste paa lians Tid de store flade Skaale paa Fod, der tillod en fri Udnyttelse af Billedfladen, idet den ikke krævede nogensomhelst Ind- deling. Af »Skaalmalerne« er Euphronios den berømteste. Ham skyldes bl. a. den herlige Skaal i Louvre med den festlig rhytmiske Fremstilling af Theseus og Amfitrite (Fig. 17), medens den i Stilen endnu strengere Skaal i Berlin med Achilles, der forbinder den saarede Patrokles (Fig. 18), er et Elevarbejde fra hans Skole (Sosias). Slet saa streng var Stilen i denne Skole dog langtfra altid. Man dyrkede her ogsaa det livlige Genre- billed og gav det stundom en saa lystig Form som i Skaalen i British Museum med Drengen og Haren (Fig. 19). En Række ret forskellige Kunstnerindividualiteter røber sig i det hele i det Kuld af Vasemalere, der her er paa Tale. Lyrikeren iblandt dem er Duris, der bl. a. har malet den yndige Skaal i Louvre med Zeus, som røver en sovende Pige (Fig. 20); Dramatikeren iblandt dem er Brygos, der delte sig mellem dionysiske Emner og Emner af den attiske og troiske Sagnkreds. Som hans Mesterværk fremhæves almindelig Iliupersisskaalen i Louvre (Fig. 21). Det mindst personlige Indtryk faar man af Hieron, der helst opere- rede med paaklædte Figurer uden dog dermed at kunne skjule, at han i Fremstillingen af Menneskeskikkelsen savnede de andres Sikkerhed. Fra ca. 460 (efter andre allerede fra ca. 470) spores der i det græske Vasemaleri en mægtig Indflydelse, der bl. a. ytrer sig deri, at Hovederne i Fremstillingerne ophører at være udelukkende profilstillede og optræ- der ogsaa i % Profil eller ligefrem en face. Hertil svarer en større Fri- hed end forhen i Figurernes Bevægelse. Og dermed følger baade en større Afvexling i Kompositionsmaaderne og en fyldigere Formbehand- ling. Endelig giver et mere pathetisk Udtryk det hele et større Snit, som viser, at Indflydelsen skriver sig fra en stortskaaren Kunstner. At