Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
Hulformer han selv graverede i Kobber med den minutiöseste Udførelse
af alle Enkeltheder. Der kendes ialt 64 af den Slags Medaljoner. De er
udførte i et fint Ler, hvis Farve gaar fra den lyse teglrøde til den brun-
røde. Flertallet af dem bærer den Fremstilledes Navn i Relief og tillige
Fig. 372. Portræt i brændt Ler af Kera-
mikeren Berthevin, udført af Nini, 1775.
Nationalmuseet i Stockholm.
Kunstnerens Signatur i ganske lille
og fordybet Skrift. Museet i Ham-
borg ejer fire af den Slags Medaljon-
er forestillende Ludvig XVI, Benja-
min Franklin, Voltaire og Katharina
II af Rusland. I Nationalmuseet i
Stockholm findes et Portræt af Ber-
thevin, Marieberg-Fabrikens 2den
Leder, hvilket vi gengiver under
Fig. 372.
Mellem de Fabriker, der i det øst-
lige og nordlige Frankrig med størst
Held efterlignede Strassborgs, var,
foruden Niederwillers, APREY’s,
ved Langres (Haute-Marne) som blev
stiftet af Jacques Lallemand de Villehaut, Baron af Aprey, og sidenhen
styret af ham i Forening med hans Broder Joseph. I 1769 trak den
førstnævnte af Brødrene sig tilbage, og den anden indforskrev kort
efter en faïencier fra
Nevers ved Navn
François Ollivier, un-
der hvis Ledelse Fa-
briken tog et stærkt
Opsving og fik et
mere end almindeligt
kunstnerisk Præg.
Sluttelig blev dog
dens Skæbne den
sædvanlige. Den sva-
rede ikke Regning og
overlevede kun Re-
volutionen for at til-
fredsstille den ny
Tids fordringsløse og
Fig. 373. Fad, dekoreret med Muffelfarver. Aprey,
ca. 1760. Fransk Privateje.
billige Behov. Dermed fortsatte den indtil omkring 1860. Dens da-
værende Ejer, Abel Girard, fandt da paa at benytte Fabrikens Former
fra det foregaaende Aarhundred til Imitationer af den gamle Fabrika-