Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
gang, nemlig i 1785, da François Bernard overtog den efter sin Fader,
og endda var det først under hans Søn Jacques Henri Bernard, den med
sine friske Farver og sin stærkt markerede Tegning i brunt eller sort
til en vis Grad fik et Fysiognomi for
Fig. 375. Polykromt malet Tallerken. Lille, 1768.
Museet i Sèvres.
sig selv. Les Islettes’ Fayencer
er paa en enkelt Undtagelse
nær ikke signerede, men kendes
foruden paa Farverne paa visse
Motiver, deriblandt store Bu-
ketter, som er sammenbundne
med røde Baand eller gruppe-
rede i Kurve; desuden er de
ofte dekorerede med Fugle,
navnlig Høns, eller med Kine-
sere og Landskaber; paa de
seneste ses jævnlig Soldater-
og andre Figurscener, der med
et bredere Publikum for Øje
er malede med et folkeligt Valg
af Farverne.
En Række smaa og lidet be-
tydende Fabriker i det østlige og nordlige Frankrig som Saint-Avold,
Épinal, Saint-Omer, Aire, Desvres, Hesdin, Vron, Ognes, Saint-Paul,
Goincourt maa vi her nøjes med at nævne i Forbigaaende, idet de maa
siges kun at have lokal Interesse. Det frembyder desuden store Van-
skeligheder at skælne dem fra hverandre, idet mange af dem i samme
Grad gjorde en overdreven Brug af Manganviolet. Nogle Øjeblikkes
Opmærksomhed tilkommer der derimod Saint-Amand og Lille.
I LILLE blev den første Fayencefabrik grundlagt 1696 af en Modellør,
Jacques Féburier fra Tournai og en Maler ved Navn Jean Bossu. Efter
Féburiers Død 1729 fortsatte hans Enke Forretningen i Kompagniskab
med Ægteparrets Svigersøn, François Boussemaert, under hvis Ledelse
den fik et saadant Omfang, at den i et Andragende om at maatte føre
Titlen manufacture royale betegnede sig selv (dog vistnok med tvivlsom
Ret) som »uimodsigelig den vigtigste i Kongeriget«. Nogle Aar efter
Boussemaerts Død (1773) giftede hans Enke sig med Philippe-Auguste
Petit. Ved dennes Død, 1802, synes Fabriken at være stanset.
Imidlertid havde forlængst en anden Fabrik været i Virksomhed i
Lille. Den blev grundlagt 1711 af Barthélemy Dorez og hans Neveu,
Pierre Pelissier, med det Formaal at fremstille Porcellæn, hvilket for
saa vidt lykkedes den, som den i Lighed med Rouen og Saint-Cloud