Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

16 Fig. 23. Attisk Lekythos med hvid Fond og Maleri i Farver. Louvre. glaseret. Paa de ældste er den hvide Begitning gullig, stærkt brændt og haard. Fra at være malede som mørke Silhuetter paa den sortfigurede Vis gaar Fremstillingerne over til at være frit tegnede med Penslen. I de attiske Lekyther af denne Art er Be- gitningen mælkehvid, støvet og skrøbe- lig. Da de overvejende var Gravkar, er de næsten altid dekorerede med Hentyd- ninger til Døden og det Hinsides, kun sjældent med mythologiske Scener eller Scener ud af Livet. Paa de ældste (fra 1ste Halvdel og Midten af det 5te Aar- hundred) er Dekorationen helt eller del- vis udført i sort Silhuet; i de yngre er Konturerne tegnede med en mat Farve, sædvanlig en rød, og rødt og andre Far- ver iøvrig med Maadehold paasatte med Penslen. Selve Tekniken krævede, at Kunstneren fattede sig i Korthed. At male paa den sugende Begitning var om- trent som at male al fresco. Mange af de attiske hvide Lekyther synes derfor ikke at have kostet deres Kunstnere mere end faa Minutters Arbejde. Men de bedste af dem viser netop derfor en frisk Inspiration og en fabelagtig Dyg- tighed, som man ikke kan finde og hel- ler ikke vil forlange at se manifesteret i de ofte næsten pinlig færdige Vaser i den mere fordringsfulde gængse Teknik. Det kan bemærkes i denne Sammenhæng, at trods deres uforlignelige og vanskelig efterlignelige Friskhed i Foredraget har de hvide Lekyther dog givet Anledning til nogle af de farligste Forfalskninger af græske Vaser. Alt i alt maa det om de almindeligere Arter af disse siges, at de egentlig aldrig er bievne eftergjorte med virkeligt Held; thi al- drig er det lykkedes nogen at komme til Bunds i deres Teknik og gen- fremstille den gamle Fernisfarve. Selv om det stundom lykkedes en og anden Fabrikant eller ligefrem Falskner at finde et bestikkende Surro- gat for denne Farve, afslørede det sig som falsk ved den første Prøve