Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

 314 -î de engelske Fayencer ved at efterligne dem. Saint-Amands Frembrin- gelser i den Retning har et lignende Mærke som de tidligere, men ofte Ilankeret af et S og et A. De er gærne gule i Glasuren og dekorerede enten i Camaïeu eller i flere Farver og undertiden kantede med Guld. Ser man nu fra det østlige og nordlige Frankrig til det vest- lige og sydvestlige, idet man samtidig bortser fra de Fa- briker, der, som Moustiers’ med dens mange Aflæggere al- lerede ovenfor er be- handlet som staaen- de i aller forreste Plan, møder man og- saa dér enkelte Byer, som Tid efter anden som dog i det store ï ■ * Fig. 383. Hirel de Choisy: Polykromt malet Terrin. Rennes, ca. 1750—60. Museet i Rennes. udviklede en eller anden lille Specialitet, men og hele fulgte de allevegne gængse Forbilleder, og hvis Fabrikater det derfor i de fleste I ilfælde er vanskeligt at skælne fra hverandre. Der er saaledes RENNES i Bretagne. I det derværende Museum smigrer man sig med at have samlet over halvtredie hundred af Byens egne Fayencer. Mærkeligt vilde det dog være, om ikke nogle fremmede skulde have forvildet sig ind iblandt dem. Thi selv fra sag- kyndigste Side, af Forfatteren til »Les anciennes faïences rennaises« (L. Decombe), er det indrømmet, at hans Bys Fayencer let kan forvexles med andre. Deres Ler blev hentet mange Steder fra og er derfor uéns- artet sammensat; deres Glasurer varierer i Tonen; deres Former, der bl. a. for Terrinernes Vedkommende ser ud til at være støbte over Ar- bejder i Sølv, adskiller sig ikke herved fra tyve andre Fabrikers; deres Dekorationer staar i Stilen snart Rouen, snart Moustiers, snart Mar- seille saa nær som omtrentlig tænkelig. Man har peget paa den mangan- violette som en Farve, der i Rennes’ Fayencer skulde gøre sig stærkere gældende end i andre. Med Urette! Thi lige op til Herrebøe i Norge og Rörstrand i Sverige har denne Farve Side om Side med den blaa været fremherskende i talrige Fabriker, og da den altid er oplagt til at »bruse« eller »koge«, er heller ikke den Tilbøjelighed, den i saa Henseende viser paa Rennes’ Fayencer, noget paalideligt Kendetegn for disse. Ikke desto mindre har de Stykker, som paa Grund af Signaturer med fuld-