Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 403. Stengods a I anglaise, udført i Douai, ca. 1/80—90. 332 Fabler, Portræter af store Mænd, Prospekter fra Italien m. m. Da Fa- briken havde sit Depot i Paris, er dens Varer undertiden stemplede: »Manufacture de décors sur porcelaine et fayence — Rue du Cadran N° 9 à Paris«. Stundom forekommer ogsaa et sammenskrevet LCS (Legros d’Anizy — Coquerel — Stone) eller blot Ordet »Creil«. Af CHANTILLY’s »faïences fines« findes i offentligt Eje næppe mere end to Stykker; det ene, i Sèvres, er et ottekantet Fad med rund Bund og relieferet Kant, betegnet »Chantilly« med et P under Navnet; det andet, i Museet i Rouen, en smuk Terrin i Ludvig XVI’s Stil efter Sølv- model. Om denne Stengodsproduktion i den for sit Porcellæn saa be- kendte By vides iøvrig intet med Sikkerhed. Endelig maa endnu nævnes LA CHARITÉ-SUR-LOIRE (Nièvre), hvor i 1802 en Søn af en Fabrikant i Staffordshire, Francis Warburton, oprettede en Fabrik, og hvor ogsaa den følgende Leder, Michel Willis, var en Englænder. Naturligvis arbejdedes der her efter engelske For- billeder. Fabriken fremstillede ikke alene »faïences fines«, men ogsaa »des biscuits noirs égyptiens«, d. v. s. Imitationer af Wedgwoods saa- kaldte »Basaltvare«. Man stemplede (og stemplede ikke): »La Charité«. Med denne sorte »Basalt« slutter - lige trist og typisk — Kapitlet om Frankrigs Fayencer i det 17de og 18de Aarhundred. Trods Afslut- ningen er dette Kapitel et af de glorværdigste i hele Keramikens Hi- storie. Thi i Plan med Delft staar Nevers, Rouen, Moustiers, Strass-