ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
336 Fig. 407. Blaamalet Apothekerkande. „Spiral-Fabriken“, 1668. Dansk Folkemuseum. sende; den blaa Farve, der oprindelig var lys og let, er bleven mørk og tung og er desuden paasat med en fejende, malende Pensel, som ikke har forstaaet, at Stilen var skabt for en tegnende. Muligvis vil Fremtiden bringe nyt Materiale til den ubekendte Fabriks Historie; thi at det er en Fabriksvirksomhed, der her er paa Tale, og ikke — som af Stengel formodet — en Produk- tion af en Enkeltmand, »Monogram- misten LS«, derom kan der næppe længere være to Meninger, eftersom Produktionen spænder over mindst et halvt Aarhundred og væsentlig synes at have været anlagt paa at forsyne hele Apotheker med Udstyr. Skønt HAMBORGS Fayencer har været kendte omtrent tyve Aar læng- ere end »Fayencerne med den blaa Spiral« (som vi har døbt dem her i Norden), og skønt Brinckmann sik- kert intet forsømte for at finde ud af deres Historie, vides der om den- ne absolut intet. De fleste er uden Mærker; i de ganske faa Tilfælde, i hvilke saadanne er fundne, bestaar de af Bogstaver, som ikke kan tydes. Hverken paa den ene eller anden Maade kan saaledes disse Fayencers Herkomst ligefrem dokumenteres. Men da et Flertal af dem er fundne i Hamborg og nærmeste Omegn, da Hamborgs og Hamborgeres Vaaben jævnlig forekommer paa dem, da enkelte af dem paaviselig har været et Aarhundred i hamborgsk Besiddelse, og da de senere højt udvik- lede hamborgske blaamalede Fayence-Ovne forudsætter en stedlig tek- nisk og kunstnerisk Tradition, som Kanderne meget vel kan repræsen- tere, medens den uden dem maatte søges forgæves, har man i dette Tilfælde Lov at dømme Tingene paa Indicier og henføre disse Fayen- cer til Brinckmanns By. Langt det største Flertal af dem er Kander (Farvetavle V, Fig. 408) af en Form, som ikke kendes andet Steds fra: en slank Pæreform med bred Fod og kort Hals, der jævnlig afsluttes med et Tinlaag. De er af en svær Skærv, har en velsmeltet Tinglasur og er dekorerede med en smuk lys blaa Farve, til hvilken der undertiden i visse Enkeltheder er