Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

—? I 342 Gennem mange sindrige, stundom maaske altfor sindrige, Slutninger er det lykkedes Zeh at sammenstille ikke mindre end 109 Mærker, som han mener at kunne tilskrive Hanau. »Graesse« har 101. Vi maa des- angaaende henvise til den ene Fig. 414. Foldet Fad, blaamalet. Hanau, 17de Aarhundreds Slutning. Bayerisches Gewerbemuseum, Nürnberg. en Fordybning paa det paagældende eller anden af disse Redegørelser og her nøjes med at bringe det Mærke i Erindring, som ifg. Zeh maa anses for Hanaus »General- mærke«, idet det findes paa hundreder af ham undersøgte Kander og forekommer lige fra Begyndelsen af det 18de Aarhundred til Fabrikens sid- ste Tid. Det er et indridset Mærke, der i Formen nærmest ligner en afklippet Negl. Et andet Kendetegn paa Hanaus Kander er et Tryk (med en Modellerpind e. 1.), med hvil- ket Hanken paa Kanden er fastgjort nedadtil paa dens Korpus, og som har efterladt Sted af Hankens Ryg. Som et ä » yderligere Kendetegn paa Hanaus Kander kan anføres, at de næsten altid er uglaserede i Bunden. I øvrig maa det gentages, hvad c er allerede er antydet, at Hanaus Fayencer, naar de ikke er mærkede med det negleformede Ridsemærke eller med andre Mærker, or hvis Hanauer-Herkomst der foreligger Bevisligheder, er vanskelige at skælne fra andre og ganske særlig fra FRANKFURT’S, der mangler et »Generalmærke« som Hanaus. De to Specialforskere paa dette Om- raade Zeh og Stoehr, er da ogsaa paa flere Punkter uenige om, hvdke Fayencer der hidrører fra den ene af disse Byer og hvilke der hidrører fra den anden. Af de Kander med flettede Hanke og rillede Halse, som Zeh henfører til Hanau, mener Stoehr kun tre Stykker hidrørende fra denne By, medens Resten efter hans Mening er hjemmehørende! Frankfurt Ligeledes mener han, at Hanke med den ovenfor omtalte Fordybning ved Roden langt fra at være ejendommelige for Hanau tværtimod er en Særegenhed for Frankfurt. Zeh har paa sin Side ind- rømmet, at disse Fordybninger ogsaa forekommer paa Frankfurts Kan- der (stundom forresten ogsaa paa Flörsheims). Ikke en Smule mere enige er de to paa dette Omraade saa bevandrede Forfattere, naar det gælder Delingen af de Dekorationsmaader, der har været i Anvendelse