ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
mester ved den Fabrik, som tre Glas- og Krushandlere, Christoph Marx, Johann Conrad Romedi og Heinr. Gotfr. Anth. Hemmon grundlagde i NÜRNBERG 1712. Efter Romedis Død 1720 gik hans Part i Fabriken over til Johann Jacob Meyer. Forud var Hemmons Part allerede gaaet Fig. 416. Blaa- og mangamnalet Kande. Frankfurt, ca. 1700. Samlingen Lockner, Würzburg. over til Johann Andreas Marx, der blev en af Fabrikens bedste Blaa- malere og ogsaa paa anden Maade blev den en nyttig Mand, idet han forstod at tilføre den fremragende kunstneriske Kræfter fra andre Byer. Som nogle af dens bedste Malere nævnes dels i skriftlige Dokumenter, dels paa Fayencer Johann Wolff (der senere grundlagde Fabrikerne i Køben- havn og Stockholm), Valentin Bon- temps, Wenzel Ignaz Fröschen, Adam Schuster, Georg Michael Tauber og Andreas Tauber, J.A.E. Glüer, Ströbel, Pössinger, G. F. Grebner, Georg Fried- rich Kordenbusch, Caspar Neuner og Andreas Kordenbusch. Efter den yngre Marx omtales G. Salomon Kess og den nys nævnte Georg Friedrich Kordenbusch som Indehavere af Fabriken; mod Aar- hundredets Slutning Johann Tobias Eglert (eller Eckert?); som hans Efter- følger Johann Heinrich Struntz, under hvem Fabriken synes at være gaaet ind. Kun undtagelsesvis betegnedes Nürnbergs Fayencer med Byens N eller N B (sammenskrevet), meget ofte derimod med Malernes Navne eller Forbogstaver. Tidlige Arbejder fra Fabriken er bl. a. i Berliner- museet en blaamalet Tallerken med Familjen Romedi’s Vaaben, rig Ornamentation og Aarstallet 1716 (Fig. 418) samt to ovale Platter af G. M. Tauber fra 1720 med Portræter af Grundlæggerne C. Marx og J. C. Romedi (Fig. 419-420). Samme Kunstner har samme Aar i samme Stør- relse malet de fire Evangelister (ligeledes i Berlinermuseet) og desuden en Platte med Portræt af Joh. Jac. Meyer (Museet i Hamborg). Frem- deles fra 1720 stammer en Platte i Germanisches Museum med et Por- træt (Selvportræt?) af en iøvrig ukendt Maler, Christoph Andreas Leitzel. Af Joh. Andreas Marx findes i Leipzigs Kunstgewerbemuseum et paa