Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

med G K mærkede Stykker, der dog ikke alle synes at skyldes én og samme Haand. Takket være Malernes Betegnelser og i mange Tilfælde deres ejen- dommelige Stil turde der for Nürnbergs Fayencers Vedkommende være Fig. 419-20. G. M. Tauber: C. Marx og J. C. Romedi. Blaamalede Platter. Nürnberg, 1720. Kunstgewerbemuseum, Berlin. mere end almindelig Mulighed til Stede for at tilvejebringe et Overblik over de forskellige Kunstneres Andel i de kendteste af Fabrikens Typer. Men denne Mulighed synes ikke hidtil at være bleven til Virkelighed. Man maa indtil videre ogsaa for disse Fayencers Vedkommende nøjes med at gøre Rede for nogle af deres almindeligste Karaktertræk. I deres bedste Periode er de paa en hvid, lyseblaa eller grønlig Glasur dekorerede i blaa Camaïeu, sjældnere i flere eller færre af Højilds-Far- verne. En stor Rolle spiller ved Siden af den blaa Manganen, der fore- kommer i alle Toner lige fra den blegeste til den næsten sorte. Sam- men med den blaa og den violette optræder en lysende citrongul og en varm gullig-grøn. Rødt forekommer lige saa lidt som rent sort. Paa et sent Stadium, da dens Forfald allerede var begyndt, fulgte Fa- briken det mange Steds givne Exempel at male med Muff elfarver i Haab om at kunne konkurrere med Porcellænet, men havde lidet Held med Forsøget herpaa. Hvad Dekorationsmotiverne angaar, mangler heller ikke i Nürnbergs Fayencer fra den første og bedste Tid de kinesiske. Men tidligt viger de her Pladsen for en Planteornamentik, i hvilken et fjederagtigt Blad (Fig. 423) er et bestandig tilbagevendende Element. I Fade, Taller-