Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

 351 Fig 425. Saakaldet .Sternschüssel“. Blaamalet. Nürnberg, 18de Aarhundreds 1ste Halvdel. Kunstindustrimuseet i Kristiania. Ansbachs Ry blandt de sidste Tiders som i Ansbach, og at bl. a. det nævnte Fad er udført dér. Af en anden Maler, Johann Georg Taglieb, der mellem 1722 og 34 kan paavises i Ansbach, hvorefter han fra 1739—41 ledede Fabriken i Rörstrand, findes i Bayerisches Gewerbemuseum en fuldt betegnet Kande, der paa klister- blaa Glasur er dekoreret i to Toner blaat med Bayreuth’ske Smaafugle og Blomster. Saale- des synes Fabriken i Begyndel- sen, hvor den tillige efterlignede Rouens Genre, ikke at have haft synderligt Selvstændighedspræg. Men omtrent fra 1730 blev det anderledes, formodentlig under Indflydelse af Georg Christoph Popp, der allerede i en lang Aar- række havde været knyttet til Fabriken, før han i 1747 blev dens Forvalter for i 1769 at ende som dens Ejer. Under ham er i hvert Fald en Del af den Gruppe I'ayencer udført, hvortil der ovenfor sigtedes, og paa hvilken Samlere beror. , I denne Gruppe (Fig. 431) er med ikke mindre Held end c e , me hvilket Delft efterlignede mange, andre Arter af østasiatisk 1 orce æ , den kinesiske, saakaldte »famille verte«’s Dekoration med dens err ver, derimellem den pragtfulde emaljeagtige grønne, overfølt ucci sen tligt Tab af dens brillante koloristiske Virkninger og me en i gift af Skønhed, som den mildere hvide Fayence altid har oru det haarde hvide Porcellæn. Ogsaa for de dekorative omposi Vedkommende er i disse Fayencer de kinesiske Forbillet ei u » ’ °fte er de dog i Kant-Ornamenterne fravegne til Forde m c e ind i det 18de Aarhundred mange Steder yndede »Løv- og aam væ , ligesom ogsaa Vaaben e. a. findes udførte i den »grønne arr j ver. Da en i 1886 af Germanisches Museum erhverve a ci denne Art bar det grevelige Castell’ske Vaaben, tilskrev man ær grevelige Castell’ske Fabrik i Rehweiler (Nedre Franken) u c Pen. Men Arkiv-Undersøgelser gav til Resultat, at enne a havde existeret 1788—92, og fra saa sen en Tid kun e ( en ’8 Familje« umulig være. Først et i 1903 af Würzburger-Museet erhverv^ Krus løste Gaaden, idet det var betegnet: »Ansp : popp