ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
Hoveder og med kold Maling i blaat og rødt, der henimod det 2det Aar- hundred f. Chr. var en Specialitet for Værkstederne i Canosa. Kun i ganske enkelte Stykker eller Arter, derunder de dyrehovedformede Rhy- ton’er, hvoraf der navnlig i Museet i Neapel findes tidlige og skønne Exemplarer (Fig. 29), kan de plastiske græske Vaser maale sig i kunstnerisk Værdi med Vasemaleriernes mangfol- dige Mesterværker. Forinden sin Afblomstring fik den blomstrende Stil en sidste Opblom- string. Men det var paa italiensk Grund, ikke paa græsk. Landflygtig formedelst allehaande sammenstø- dende Omstændigheder fandt det græ- ske Vasemaleri i de sidste Aarhundre- der før vor Tidsregning en Række nye Hjemsteder i Italien, d.v. s. i Apulien, Lucanien og Campanien. Af disse tre keramiske Provinser af det græske Moderland synes APU- LIEN at have været den produktive- r ste. Hjemmehørende her er de store Fig. 27. Parfumekrukke i Form af,en ' . Aphrodite-Buste. Eremitagen i Amphoraer (Fig. 30) med de nøje st. Petersborg. Hanke, hvis Voluter ruller sig sam- men om Gorgo nhoveder. For Størstedelen viede til Gravkultus er disse Amphoraer overvejende dekorerede med Dødsapotheoser, med Billeder hentydende til Døden og Underverdenen, i hvilke Midtpunktet gærne er det lille Søjletempel, Heroon, hvori den heroiserede Afdøde er fremstillet siddende. Men ved Siden deraf er en anden og berømt Gruppe af de apuliske Amphoraer dekoreret med Theaterscener (efter de store græske Skuespilforfattere) og en tredie med heroisk-episke Motiver. Nogenlunde fælles for alle Grupperne er deres ejendommelige koloristiske Karakter. Den skyldes foruden det mere brune end røde Ler en rig Anvendelse dels af hvidt, dels af gult, der i Forening danner en Grundkontrast til den sorte Fernis og det røde Ler. En særlig - — og sen — apulisk Specialitet er opkaldt efter Findestedet: GNA1HIA (Nutidens Fasano), men er med sit ydre og indre Overtræk af sort Fernis (Fig. 31) iøvrig en Udløber af en gammel attisk og bøotisk Art. Der findes Gnathia-Vaser, -Kander osv., paa hvilke Dekorationen endnu er udsparet paa traditionel Vis, men i hvilke det dog mest er de røde, gule og hvide Retoucher, som giver Dekorationen dens maleriske Karakter.