Medens Höchst’s Porcellæn er udbredt overalt, er Byens Fayencer
ret sjældne. Fremragende Prøver paa Zeschingers Kunst er nogle
Vildsvinehoveder og kalkunske
Haner (Fig. 433) i Museerne i
Berlin, Stuttgart og Hamborg
og en Bordopsats i Germanisches
Museum i Nürnberg. I Troppaus
Museum, som desuden har en
muffelmalet Terrin (Fig. 434), er
Ignatz Hess repræsenteret med
en blomstermalet Laagvase; i
Kunstgewerbemuseum i Strass-
borg findes et af Fr. Hess malet
Fad med Rococokant i gult og
sort og med korslagte Ax i en
Fig. 430. Blaamalet Fad af J.C.Ripp. Ansbach(?),
1711. Luitpold-Museet, Würzburg.
Krans i Bunden. Af Löwenfink
ejer Museet i Sèvres en lille Kom-
potskaal, som er strøet med polykrome Blomster. At Höchst’s Fayencer
er forholdsvis sjældne, finder sin Forklaring deri, at Fabriken tidligt
indstillede sin Virksomhed i saa Henseende for udelukkende at hellige
Fig. 431. To Stykker af „den grønne Familie“. Ansbach, ca. 1730—50.
Bayerisches Nationalmuseum.
sig Porcellænet. Omkring 1760 synes den at være ophørt. Faa Aar
efter stod Porcellænsfabrikationen i sit rigeste Flor. Men henimod Aar-
hundredets Slutning delte Fabriken den almindelige Skæbne at sygne