Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

î f __ 359 Frantz G. Jülb.« Byens Mærke var tidligere et O efterfulgt af to sam- menskrevne F’er. Dens Fayencer er mest dekorerede med Blomster, bl. a. Tulipaner, i de fire Højildsfarver. Sydvest for Offenbach, mellem Frankfurt og Mainz, ligger tæt ved hinanden Kelsterbach og Flörsheim, begge ved Main. I KELSTERBACH grundede J. C. Frede 1758 en Fabrik paa et Privilegium, som i 1760 gik over til Kaspar Maintz. Det var formodentlig den samme Fabrik, der omtrent ved sidst- nævnte Tid begyndte at frem- stille Porcellæn. Med sine Fayencer, der stundom ligner de seneste af Hanaus, medens andre er Efterligninger af blaablomstret Porcellæn, sy- nes den som Regel ikke at have stræbt udover det dag- ligdags brugbare; dog fore- Fi«’ ®8' Bordopsats dekoreret i Højildsfarver. ° ö o ’ ö Flörsheim, ca. 1770. Museet i Hamborg, kommer i Museet i Hamborg en hvid Statuette forestillende Judith med Holofernes’ Hoved og med Bogstaverne H D (sammenskrevne), d. v. s. Hessen Darmstädtische (Manufaktur zu Kelsterbach). Angaaende Fabrikens øvrige Mærker maa henvises til »Graesse«. Nabofabriken i FLÖRSHEIM blev op- rettet 1765 af Georg Ludwig Müller, der 1773 solgte den til Karthäu- serne i Byen, for hvis Regning den en Tidlang lededes af Kaspar Dreste fra Hofheim. Senere bortforpagtedes den, i 1781 til en Køb- mand ved Navn Matthias Joseph Weingärtner, der slog ind paa Frem- stilling af den »engelske« »fine« Fayence. I 1797 blev den solgt til en Amtmand Kronenbolt og hans Neveu Machenhauer. Af deres Efter- kommere fortsattes den til 1846, og den Dag i Dag er den i Virk- somhed. Dens oprindelige Mærke var et sammenskrevet F H (Flörs- Heim); men ved Siden deraf havde Weingärtner, der fra 1790 frem- stillede engelske Fayence, sit eget (indstemplede) Mærke, der med en Hentydning til hans Navn bestod af en Vindruklasse, omskrevet af hans Forbogstaver M J W. Efter hvad der hidtil er oplyst om Wein- gärtners engelske Fayencer, er de delvis i Former fra den ældre Tid og dekorerede med Roser og andre Blomster i blaat. I den ældre Tid synes Fabriken ikke at have stilet synderlig højt. I bedste Fald ligner dens