Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

mann har gættet paa Majorinden de Becke, der i en Aarrække ledede Fabriken); det førstnævnte er derimod kun betegnet med de to C’er. Sydøstlig for Ludwigsburg ligger i Wurtemberg GÖPPINGEN (ikke at forvexle med nedenfor nævnte Göggingen i Bayern). Her fik 1741 Fig. 14.3. Krus, dekorereti Højilds- farver. Crailsheim, 1749. Luitpold- Museet, Würzburg. sædvanlige Toldspørgsmaal. Andreas PUederhäuser og et Konsortium et Privilegium paa Oprettelsen af en Fa- brik, som allerede i det følgende Aar var leveringsdygtig. Otte Aar senere gik Plie- derhäuser i Kompagni med Chr. Rupprecht, der havde været mange Steder omkring i Verden, bl. a. i Hamborg, Delft og Fulda, inden han slog sig ned i Göppingen. Da man efter nogen Tids Forløb tabte Tilliden til ham, blev to andre Keramikere tilkaldte, Porcellænsmaleren Cyriacus Loubert, der havde lært Maleriet i Wrisbergholzen i Hannover, og hans Kammerat Georg Adam Fichtmayer. 11753 døde Pliederhäuser for- armet, hvorefter hans Søn, Johann Ma- theus PUederhäuser arvede Privilegiet. Der- paa hører man i 35 Aar intet om Fabriken. I 1788 ses den sidstnævnte Ejer at have haft Vanskeligheder i Anledning af de Naar Fabriken er gaaet ind vides ikke. Man tilskriver den en Gruppe Fayencer, der er mærkede med en Hjortetak, en Hentydning til det würtembergske Vaaben. Paa en stor, blaamalet Vase i tidlig Strassborg-Stil paa Ludwigsburg Slot er dette Mærke ledsaget af Bogstaverne J M B H, som man har udlagt: Johann Matheus Blieder-Häuser. Fabrikens Frembringelser er af en rødgul Skærv med tyk graalig Glasur. Man dyrkede her særlig Blaamaleriet, undertiden i to Toner. Senere Ting med Hjortetaksmærket er for Stør- stedelen af bondeagtig Karakter. Egentlige Kunstværker synes over- hovedet ikke at være udgaaede fra denne Fabrik. Lidt længere mod Øst i nordøstlig Retning, i SCHREZHEIM ved Ellwangen, oprettede 1752 Johann Baptist Bux en Fabrik, der efter hans Død i 1800 fortsattes af hans Arvinger, derunder en Svigersøn ved Navn Wintergerst, og som under langsom kunstnerisk Nedgang bestod lige til 1872, da den blev ødelagt ved en Ildebrand. I St. Antoniuskapellet i Schrezheim findes et Altertabernakel af Fayence (afb. i Gust. E. Pa- zaurek’s »Schrezheimer-Fayencen«, Stuttg. 1909), som baade i Kraft af sin Størrelse og sin dristige Rococo er et af den tyske Fayencekunsts