ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
369 Tilføjelsen »Arnstadt d. 9 May 1775« staar skrevet paa en Kande med en St. Georg i British Museum. Af disse Stykker er Bramer-Fadet med dets rige Udsmykning med »Løv- og Baandværk« det mest karakteri- stiske for Fabriken i Dorotheenthal, hvis Blomstringstid faldt forud for Rococoens, og som synes at være bleven de barokke Dekorationsmo- tiver tro (Fig. 450). Med Hensyn til Farver skifter dens Frembringelser mel- lem Blaamaleri og Bro- getmaleri. Blaamaleri er overvejende anvendt til europæiske Motiver, Bro- getmaleri til kinesiske. Det sidste bestaar ude- lukkende af Høj ildsfar- ver; Muffelmaleri synes overhovedet ikke at være blevet anvendt i nogen Fig. 449. Blaamalet Fad af Alex. Dorotheenthal, 1726. Gewerbemuseum, Bremen. af de Thüringske Fa- briker. En stor Rolle spiller en skarp, undertiden orangeagtig jærnrød Farve. Den er altid paasat i Streger med spids Pensel, aldrig i udfyldte Flader. Den grønne Farve er graagrøn eller blaagrøn, den gule nærmer sig hyppig mørk- okker. Fabrikens Mærke var et sammenskrevet A B, d. v. s. »Augusten- burg« i umiddelbar Nærhed af Dorotheenthal, hvor Elisabeth Albertine af Schwarzburg-Sondershausen, i sin Tid Fabrikens Beskytterinde, havde sit Enkesæde. Nært beslægtede med Dorotheenthals Fayencer er ERFURT’s, hvis Mærke er Byens Vaaben, et Hjul med 6 Eger; hertil Malermærker, mel- lem hvilke et, der ganske ligner Joseph Hannongs. Farverne er m. H. t. Valget de samme som Dorotheenthals, men gennemgaaende er de dog mere brillante; anvendte er gærne (alt i Højildsfarver) en stærk jærnrød (tegl- rød), en lys olivengrøn, en lysende citrongul, hvortil slutter sig en rige- lig Brug af blast, medens Manganen kun spiller en mere beskeden Rolle. Nye Former har Erfurt ikke frembragt; derimod synes nogle Dekora- tionsmaader typiske for Byen; saaledes findes paa tallerkener med et Dyr, et Menneske e. a. i Bunden, oftere en Kant, hvis ejendommelige Mønstring er anskueliggjort med Fig. 451, paa cylindriske Krus (Fig. 452) et Landskab eller Skibe, som i en kronet eller ukronet Kartouche