Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
369
Tilføjelsen »Arnstadt d. 9 May 1775« staar skrevet paa en Kande med
en St. Georg i British Museum. Af disse Stykker er Bramer-Fadet med
dets rige Udsmykning med »Løv- og Baandværk« det mest karakteri-
stiske for Fabriken i Dorotheenthal, hvis Blomstringstid faldt forud
for Rococoens, og som
synes at være bleven de
barokke Dekorationsmo-
tiver tro (Fig. 450). Med
Hensyn til Farver skifter
dens Frembringelser mel-
lem Blaamaleri og Bro-
getmaleri. Blaamaleri er
overvejende anvendt til
europæiske Motiver, Bro-
getmaleri til kinesiske.
Det sidste bestaar ude-
lukkende af Høj ildsfar-
ver; Muffelmaleri synes
overhovedet ikke at være
blevet anvendt i nogen
Fig. 449. Blaamalet Fad af Alex. Dorotheenthal, 1726.
Gewerbemuseum, Bremen.
af de Thüringske Fa-
briker. En stor Rolle
spiller en skarp, undertiden orangeagtig jærnrød Farve. Den er altid
paasat i Streger med spids Pensel, aldrig i udfyldte Flader. Den grønne
Farve er graagrøn eller blaagrøn, den gule nærmer sig hyppig mørk-
okker. Fabrikens Mærke var et sammenskrevet A B, d. v. s. »Augusten-
burg« i umiddelbar Nærhed af Dorotheenthal, hvor Elisabeth Albertine
af Schwarzburg-Sondershausen, i sin Tid Fabrikens Beskytterinde,
havde sit Enkesæde.
Nært beslægtede med Dorotheenthals Fayencer er ERFURT’s, hvis
Mærke er Byens Vaaben, et Hjul med 6 Eger; hertil Malermærker, mel-
lem hvilke et, der ganske ligner Joseph Hannongs. Farverne er m. H. t.
Valget de samme som Dorotheenthals, men gennemgaaende er de dog mere
brillante; anvendte er gærne (alt i Højildsfarver) en stærk jærnrød (tegl-
rød), en lys olivengrøn, en lysende citrongul, hvortil slutter sig en rige-
lig Brug af blast, medens Manganen kun spiller en mere beskeden Rolle.
Nye Former har Erfurt ikke frembragt; derimod synes nogle Dekora-
tionsmaader typiske for Byen; saaledes findes paa tallerkener med et
Dyr, et Menneske e. a. i Bunden, oftere en Kant, hvis ejendommelige
Mønstring er anskueliggjort med Fig. 451, paa cylindriske Krus (Fig.
452) et Landskab eller Skibe, som i en kronet eller ukronet Kartouche