Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

22 af store Plader. Hyppig behandlede er ogsaa dionysiske Emner, hvori- mod Hentydninger til Døden og Graven er sjældne. Figurerne er gærne lavstammede, Ornamentiken mindre blomstrende end den apuliske, Helhedsindtrykket noget tungt og massivt. En Særstilling indtager de Fig. 30. Apulisk Vase med Døcls- apotheose. Berlin. Vaser, der er signerede af Assteas og antages at tilhøre 2den Halvdel af det 4de Aarhun- dred. Da adskillige af dem er fundne i Pæstum, er de af flere Forskere bievne hen- førte til Lucanien, og deres Stil minder og- saa nok saa meget om den lucanske som om den apuliske. Hans Hovedværker er to ofte afbildede Kratere, det ene (i Neapel) med en Fremstilling af Phrixos og Helle, der rider over Hellespont, det andet (i Madrid) med en Fremstilling af den rasende Hera- kles. En anden snævert afgrænset Gruppe af campanske Vaser er dekorerede med Scener af en Slags Narrekomedie. Endelig maa nævnes en tredie Gruppe, bestaaende af be- skedne Skaale og Smaakander med latinske Indskrifter og vistnok hidrørende fra det 3die Aarhundred (Fig. 33). De har en egen metallisk glinsende sort Fernis, paa hvilken der med hvidt — med gult og brunt som Hjælpefarver — er malet Kranse af Efeu eller Frugter, medens Midten er smykket med en Eros i en eller anden legende Stil- ling. Af deres Indskrifter: Veneres, Junonenes, Menervai, Volcani, For- tunai, Belonai, Aislapi pocolom (poculum) fremgaar det, at de var viede visse Guddomme. Ved at give de Døde dem med i Graven synes man at have tilstræbt at stille dem under de paagældende Guders Beskyttelse. 1 det 18de Aarhundred og et Stykke ind i det 19de, da Vaseviden- skaben endnu befandt sig i sin Barndom, kaldtes græske Vaser af næ- sten hversomhelst Art sædvanlig ETRUSKISKE som Følge af, at Etru- riens Jord var deres ældste frugtbare Findested. Men ogsaa aktivt havde Etruskerne et gammelt Forhold til Terracottaen. De anvendte den ved Udsmykningen af deres Templer til Billedstøtter og Billeder og navnlig til de bekendte Sarkofager med de Afdødes Skikkelser hvilende paa Laaget. Foruden Vaser, som var indførte fra Grækenland eller skyldtes indvandrede græske Kunstnere eller var slaviske Efterligninger af de græske, har man desuden alle Dage i Etrurien udgravet Vaser af en absolut lokal Karakter. Deraf er de tidligste de saakaldte vasi di bue- chero-nero. I de ældste af disse, der er saa gamle, at de er formede med