Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

372 menter i blaat, mærkelig hvidt i Glasuren, er et i Lunds kulturhistoriske Museum opbevaret aflangt tohanket Laagfad med fire Fødder paa Laa- get. Om Fabrikens Endeligt vides lige saa lidet som om dens Begyn- delse. Dens sidste Besidder skal have heddet Wolff og være død 1816. At der ogsaa har været en Fayencefabrikation i SACHSEN, hvor den berømmelige J. F. Boliger 1711 opfandt det europæiske Porcellæn, har længe været kendt; thi Böttger har selv i et Brev fra 1707 oplyst, at Kemikeren Tschirnhauss havde bragt ham paa den Tanke at forsøge paa at efterligne »den hollandske Delfter«. Det vidstes desuden, at han havde indforskrevet Arbejdere fra Holland og — da Forsøget med disse mis- lykkedes— en Drejer ved Navn Peler Eggebrechi, der sandsynligvis den Gang var ansat ved Funckes Fabrik i Berlin. Inden han var naaet ret vidt med Fayencen, lykkedes det imidlertid Böttger at fremstille sit brune Stentøj og snart efter det ægte Porcellæn. Han bortforpagtede derfor Fay- encefabriken i DRESDEN til Eggebrecht, der hurtigt forstod at gøre den leveringsdygtig, Men snart efter fik man fra Rusland Eggebrecht lok- ket did; hans Fraværelse varede dog kun tre Aar, efter hvilke han vendte tilbage til Dresden, og her døde han 1738. Skønt en Fayencefabrik ved hin Tid naturligvis var endnu vanskeligere stillet i Porcellænets eget Land end andet Steds, og skønt ogsaa Fabrikerne i Thüringen, Bayern, Hessen og Anhalt var slemme Konkurrenter til Fabriken i Dresden, gik denne dog i Arv i Eggebrechts Slægt. I 1768 tilfaldt den en vis Christiane Sophie v. Höriscli; i 1782 overtoges den af hendes Søn Carl Gottlieb Hörisch. Men den var paa hin Tid stærkt i Tilbagegang og hørte Aaret efter op at virke efter at have bestaaet i omtrent 3/4 Aarhundred. Endnu for faa Aar siden vidste ingen, hvad der egentlig blev præ- steret i denne Fabrik, som var grundlagt af Porcellænets Opfinder, det 18de Aarhundreds genialeste Keramiker. En var der ganske vist, som anede det, nemlig Brinckmann, som allerede i sin »Fører« (p. 495) har peget paa Sandsynligheden af Böttgers eller Eggebrechts Andel i »hine store, nu i Johanneum opbevarede, med Blaamaleri paa Delftervis prydede Vaser og Blomsterkrukker«. Men først E. Zimmermann, der i det hele har indlagt sig store Fortjenester ved sin Böttger-Forskning,