Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Fig. 35. Arretinsk Skaal. Samlingen Loeb.
haandværk, hvorom de nævnte Fund med al deres Rigdom og Skønhed
dog kun giver en altfor sparsom Underretning.
En særlig og mægtig stor Gruppe af støbte antike Lervarer danner
Lamperne (Fig. 36). Langt den største Del af disse er ikke ældre end
fra Kejsertiden. De forholdsvis faa,
som tilhører en tidligere Tid, saaledes
de Votiv-Lamper, man har fundet paa
Athens Akropolis, er, i Modsætning
til de senere, drejede, kun dekorerede
med nogle koncentriske Linjer og saa-
ledes overvejende af kulturhistorisk
Interesse. Med Kejsertiden bliver den
romerske Indflydelse saa stærk, at den
meddeler sig endog til de mindste Ting
af græsk Oprindelse, derfor ogsaa til
Lamperne. Græske og romerske Lamper fra Kejsertiden frembyder følge-
lig teknisk sete ingen Forskelle. De er støbte i to Former, af hvilke den
ene har givet Underdelen til Resultat, den anden Overdelen og Hanken.
At henføre disse Lamper med Sikkerhed til det ene eller andet Sted
lader sig i de færreste Tilfælde gøre; thi skønt de længe har været et
efterspurgt Objekt blandt Samlere og i store Mængder er til Stede i
mange Museer, har Videnskaben kun beskæftiget sig lidet med dem. En
af de indsigtsfuldeste Fremstillinger af deres Ud vikling og Ejendomme-
ligheder skyldes en dansk Amatør, Blomstermaleren William Hammer
(»Om de antike Lerlamper«. København, 1887).' Han inddeler dem i
1) de tidligste (græske) drejede Lamper, hvis Kendetegn er den ind-
vendig ophævede Bund, 2) de græsk-italienske drejede Lamper, der er
af et graat magert Ler og har en stor plump Tud samt en stor rund
Hank, 3) de formede (støbte) græske Lamper, hvis Overflade er hvæl-
vet eller buet, og hvis Oliehul er indesluttet af en i Reglen ophøjet Ring,
4) de arkaisk-romerske Lamper, der med faa Undtagelser er lavede i
Form og er høje og plumpe med vandret Overflade samt opstaaende
Yderrand og brat afskaaren, svagt buet, bred Tud, 5) de romerske
Lamper fra Kejsertiden, der altid er støbte, og hvis Hovedkendemærke
er den fordybede Overflade. Den sidste Gruppe er, som antydet, langt
den største og vigtigste; altfor stor til, at vi her kan gaa i Enkeltheder
m. H. t. de mangfoldige Former (ofte med flere Tude), Dekorationer og
Fabriksmærker de frembyder. Vi nøjes med at gengive en enkelt af
Tavlerne med romerske Lamper fra William Hammers Skrift, der dog
kun giver en fattig Forestilling om den enorme Opfindsomhed, der i
den klassiske Oldtid ofredes paa denne lille Ting. For Hammer, der