Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

419 disse, der ikke egnede sig for de ældre, symmetrisk ordnede Motiver. Indførelsen af Rococoen og de nye Blomster med de store ribbede Blade skyldes saaledes utvivlsomt Gierløfs Ini- tiativ. Men Indtrykket af denne kunstneriske Bedrift svækkes derved, at den nye Leder ikke forstod at hævde Fa- brikens tidligere Stand- punkt i Henseende til den haand værksmæs- sige Udførelse af Ar- bejdet. En vis Bredde, F'riskhed og Flothed, maaske endog mere slaa- ende dekorative Virk- Fig. 514. Blaamalet Fad. Tilskrevet Østerbro-Fabriken i København, 1764—69. Saml. Dr. O. Thomsen, København. ninger, end Fabriken forhen havde naaet, kan man ganske vist ikke frakende en Række Arbejder, der er dekorerede paa den antydede Maade eller af anden Aarsag maa henføres til Gierløfs Periode. Selv i de simpleste Arbejder fra denne, f. Ex. de med tre liggende eller flyvende Pærer eller Æbler deko- rerede Tallerkener (Fig. 509), kan Penslens Frækhed jævnlig være forbunden med levende Sans for den dekorative Effekt af det store, brede Strøg. Men alt i alt betegner Gierløfs Tid Fabrikens Forfaldstid og det navnlig af den Grund, at dens Frembringelser teknisk sete ikke taaler Sammenligning med (le ældre. I de senere og sidste af St. Kongensgade-Fabrikens Fay- encer er Glasuren meget hyppig mat i Stedet for blank, den blaa Farve udløben, Arbejdet forjasket lige til den ulæselige Signatur og Pris. Som et sidste Vidnesbyrd om i dens seneste Aar kan det anføres, at Fig. 515. Hivnge-Boucqiietiére, dekoreret med manganviolet paa underlagt blaat. Tilskreven Østerbro-Fabriken i København, 1764—69. Kunstindustrimuseet i København. Forfaldsaanden indenfor Fabriken den i hvert Fald forsøgsvis greb