Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

423 museum (Fig. 512), hvilket Mærke allerede J. Olrik forslagsvis har tydet som Øster Bro Fabrik. Under Bogstaverne 0: B: F: er der paa Ter- rinen skrevet Navnet Hasrisz, og da Forbogstavet heri kunde se ud til at indeholde en Sammenskrivning med et J, tør Bogstaverne IH, som er malede, baade paa Terrinens Laag og Fad be- tragtes som en Forkortelse af den nævnte Maler Has- risz’s Navn. Men i samme Form forekommer dette 1) paa en manganmalet Rococo-Lysestage i Dansk Folkemuseum (Fig- 513), 2) paa et blaamalet Roco- co-Fad i Samlingen Oluf Thomsen i København (Fig. 514), 3) paa et Krus med en stor blaamalet Fig. 520. Terrin i Form af en And. Malet i levende Farver (Muffel). Kastrup, ca. 1755—60. Dansk Folkemuseum. Kartouche paa mangan- stænket Grund i Det Danske Kunstindustrimuseum, og disse tre Styk- ker indgaar saaledes i Gruppe sammen med Terrinen. "V derligere Ad- gang til Gruppen har Kielland givet en usigneret blaamalet 1 errin (i det kulturhistoriske Museum i Lund) og en ligeledes usigneret, med blandet blaat og Mangan dekoreret kræmmerhusformet Boucque- tière (i Det Danske Kunstindustrimuseum, Fig. 515), der af samtlige disse Stykker staar Herrebøe-Fayencerne nærmest i Stil. Hvad an- gaar selve Kronvidnet, den manganmalede Terrin med dens Fad, ligner den mere Byen Slesvigs Fayencer end de norske; men denne Omstændighed kan forklares af et af Hofnagels Avertissementer, hvori netop nævnes »Terriner efter Slesvigsk Facon med pusserede Fade«. Hvorom alting er, taler meget for, at den lille Gruppe er rig- tigt sammenstillet, at dens enkelte Stykker i hvert Fald er fra én og samme Fabrik. Leret er i dem alle graat (snarere uden nogensomhelst Bitone end graagult, som af Kielland anført), Glasuren fint »kulstøv- stænket«, men iøvrig god, uden Tilbøjelighed til at krakelere, boimeme netop saa meget plastiske, som man kunde vente det af en Fabrik, der havde Grundlægger fælles med Herrebøe. Mærkeligt er det dog, at de sex Stykker er de eneste, der hidtil har kunnet samles som foi- mentlige Frembringelser fra en Fabrik, der i fem Aar var i Virksomhed, og som efter disse Prøver at dømme var ude over alle tekniske Vanske- ligheder. Med det Kendskab, der haves til Hofnagels Karakter, betrag-