Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 542. Muflelnialet Terrin med Kæmninger i rødt.
Udført af A. Leihamer. Eckernförde, 1768.
Dansk Folkemuseum.
440
der overførte den ene Fabriks Hemmeligheder og Ejendommeligheder
til den anden, og i hvert Fald naar man véd det, er det let at se, at
Eckernfördes Fayencer har Tilknytninger saavel til Holitscli som til
de svenske Fabriker og
navnlig til Marieberg.
Under den mest di-
rekte Indflydelse fra
Holitsch staar saaledes
Fabrikens Frembringel-
ser af Terriner i F'orni
af naturalistisk male-
de Vildsvinehoveder,
Hvidkaals- og Salatho-
veder (Fig. 539), under
Indflydelse af Marie-
berg dens Anvendelse
af Muffelfarver og frit
modellerede blomstren-
de Grene, medens man maaske ikke behøver at søge just til Rör-
strand for at forklare dens aabenbare Forkærlighed for den blaa
Farve (Fig. 540). Som den manganviolette er den mest karakteristi-
ske for Slesvig, er en kraftig blaa den hyppigst forekommende Farve
i Eckernfördes Fayencer. I en særlig lille Gruppe, der er dekoreret med
Blomster, optræder den blaa med paalagt Mangan (Fig. 541), og der er,
som ovenfor (p. 430) paavist, en lille Mulighed til Stede for, at de
formentlig Kastrup’ske »Uhrstativer« med samme Farveblanding hen-
hører til samme Gruppe. At de er dekorerede med Skibe og i det
hele taget paa anden Maade end Eckernfördes kendte Fayencer, ude-
lukker ikke den antydede Mulighed; thi Eckernförde-Fayencernes De-
korationsmotiver er omtrent lige saa mange, som Fayencernes Antal.
Fabriken betegnede som Regel sine Arbejder med et »Fler-Etages-
Mærke«, der i sin Fuldstændighed ser saaledes ud: øverst et O (for
Otte), derunder et E (for Eckernförde), atter derunder et B (for Buch-
wald) og videre et A L eller L (for Abraham Leihamer) eller andet
Malermærke, udfor eller under hvilket et Tal (66, 67 eller 68) angiver
det Aar, i hvilket det paagældende Stykke blev udført. Det er af denne
Datering, det fremgaar, at Fabriken havde sin Glanstid fra 1766—68.
Den arbejdede i hine Aar snart med overvejende plastiske Formaal,
snart med udelukkende maleriske, snart med Højilds-, snart med Muf-
felfarver, dyrkede ganske vist med Forkærlighed den blaa, men for-
smaaede dog ikke ganske Manganen, med hvilken den formodentlig