Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 542. Muflelnialet Terrin med Kæmninger i rødt. Udført af A. Leihamer. Eckernförde, 1768. Dansk Folkemuseum. 440 der overførte den ene Fabriks Hemmeligheder og Ejendommeligheder til den anden, og i hvert Fald naar man véd det, er det let at se, at Eckernfördes Fayencer har Tilknytninger saavel til Holitscli som til de svenske Fabriker og navnlig til Marieberg. Under den mest di- rekte Indflydelse fra Holitsch staar saaledes Fabrikens Frembringel- ser af Terriner i F'orni af naturalistisk male- de Vildsvinehoveder, Hvidkaals- og Salatho- veder (Fig. 539), under Indflydelse af Marie- berg dens Anvendelse af Muffelfarver og frit modellerede blomstren- de Grene, medens man maaske ikke behøver at søge just til Rör- strand for at forklare dens aabenbare Forkærlighed for den blaa Farve (Fig. 540). Som den manganviolette er den mest karakteristi- ske for Slesvig, er en kraftig blaa den hyppigst forekommende Farve i Eckernfördes Fayencer. I en særlig lille Gruppe, der er dekoreret med Blomster, optræder den blaa med paalagt Mangan (Fig. 541), og der er, som ovenfor (p. 430) paavist, en lille Mulighed til Stede for, at de formentlig Kastrup’ske »Uhrstativer« med samme Farveblanding hen- hører til samme Gruppe. At de er dekorerede med Skibe og i det hele taget paa anden Maade end Eckernfördes kendte Fayencer, ude- lukker ikke den antydede Mulighed; thi Eckernförde-Fayencernes De- korationsmotiver er omtrent lige saa mange, som Fayencernes Antal. Fabriken betegnede som Regel sine Arbejder med et »Fler-Etages- Mærke«, der i sin Fuldstændighed ser saaledes ud: øverst et O (for Otte), derunder et E (for Eckernförde), atter derunder et B (for Buch- wald) og videre et A L eller L (for Abraham Leihamer) eller andet Malermærke, udfor eller under hvilket et Tal (66, 67 eller 68) angiver det Aar, i hvilket det paagældende Stykke blev udført. Det er af denne Datering, det fremgaar, at Fabriken havde sin Glanstid fra 1766—68. Den arbejdede i hine Aar snart med overvejende plastiske Formaal, snart med udelukkende maleriske, snart med Højilds-, snart med Muf- felfarver, dyrkede ganske vist med Forkærlighed den blaa, men for- smaaede dog ikke ganske Manganen, med hvilken den formodentlig