Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
og et beslægtet Spejl i Dansk Folkemuseum, som ganske vist ikke er
betegnede, men som frembyder mange Muligheder for at være hjemme-
hørende i nærværende Sammenhæng. Den urolige Rococo-Ornamentik
i højt Relief, som kendetegner disse Stykker, blev aabenbart ved at
r;g. 546. Lavendelkrukke med Muffel-
maleri og røde Kirsebær ved Hankene
og paa Laaget. Kiel, ca. 1765.
Dansk Folkemuseum.
være til Huse i Fabriken, thi man
genfinder den paa et anseligt Arbejde
fra 1768, et stort Bassin paa Fødder i
Form af fantastiske Delfinhoveder i
Museet i Hamborg (Fig. 543) og tillige
paa en udateret Væg-Fontæne med
modelleret Maske og Delfin i Museet i
Flensborg. løvrig er det vanskeligt at
nævne nogetsomhelst Dekorationsmo-
tiv som særligt ejendommeligt for Fa-
briken i Eckernförde. Selv Blomsterne
paa dens blaamalede Stykker er højst
forskellige i Stilen, snart ornamentalt
formede, snart naturalistiske. Dog sy-
nes en Gren med en udsprungen Rose
og en enkelt Rosenknop (Fig. 544)
typisk for Fabriken, og det samme ]
gælder den Sommerfugl eller Snegl, >
som navnlig paa de blaamalede 1 al*
lerkener, Fade eller Assietter optræder
mellem Blomsterne. Til Slutning maa
Eckernförde-Fabriken lejlighedsvis synes
Fayencer. I hvert Fald findes der i Dansk Folkemuseum en høj, Lyse-
stage-formet Olielampe uden nogensomhelst Dekoration. Den er mær e
O E — B — 1766 og skriver sig saaledes fra et af de Aar, der tør
Fig.
vi gøre opmærksom paa, at
at have fremstillet helt hvide
betegnes som Fabrikens bedste og frodigste.
Omtrent samtidig med Eckernförde fik FLENSBORG s.n tayence-
fabrik, som udviklede sig af et ældre Teglbrænderi i Byen. Dens Hi-
storie er d»g ku» brudstykkevis kendt, og at dens Frembringelser har
hidtil ikke en eneste kunnet paavises med Sikkerhed. Br.nckmann
troede ganske vist at kunne tilskrive den e„ Række store H.vevaser
.1 svær Masse og med grovt malede „Behangmusler. ■ Rouen er-Foy»-
cerues Stil. Men han støttede kun sm Hypothese paa den Omstændig
hed, at saadanut Vaser var komne ham for Øje i Omegnen at Flens-
borg. Efter hvad det derværende Museums Leder, Dr. Sauennann,
godhedsfuldt har »plyst, er der ikke senere tundel noget Hl Slette tor
den af Brinckmann fremsatte Gisning.