Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
seum (Fig. 546). Exemplaret i Kunstindustrimuseet mangler delvis den
plastiske Dekoration, idet det i saa Henseende kun har en kroneformet
aaben Blomst paa Laaget. Ogsaa af anden Grund er det en Und-
tagelse, idet det udelukkende er dekoreret i blaat (over Glasur). Fra
Buchwalds Fid kendes Tallerkener
af et Service, som er dekoreret
med en stor Rose samt Strøbuket-
ter i blaat. Paa Tännichs Tid
synes derimod den blaa Farve at
have været næsten banlyst fra Fa-
briken. Den synes overhovedet at
have skyet alt, hvad Brug og
Vane gennem hundred Aar havde
gjort altfor trivielt og banalt. Der
kendes f. Ex. næppe mere end en
enkelt Kieler-Tallerken, som er
dekoreret med en Kineser (No.
297 i den tidligere Samling Gas-
ser), hvorimod man paa mange af
Fig. 549. Muffelraalet Fad med Blomster.
Kiel, ca. 1765. Kunstindustrimuseet
i København.
Fabrikens Tallerkener finder Figurer ud af det nærmeste Dagligliv
og i Tidens Dragter. Som Regel er saadanne Figurer (Fig. 547) kun
Staffage i Landskaber, der for saa vidt er summarisk behandlede,
som deres Træer ikke tegner sig mod Himlen, men mod Fayencens
hvide Grund. Ogsaa til saadanne Landskaber synes Motiverne mangen
Gang hentede fra det nærmeste Nabolag. I hvert Fald ikke fra Kina.
Og det samme gælder Blomsterne paa Kiels Fayencer; en Tallerken
med brogetmalede kinesiske Blomster i Hamborgs Museum er vistnok
ene om som Undtagelse at bekræfte den Regel, at Kiels Fayencer
gennemgaaende er fri ogsaa for denne Art af Kineserier. En vis for-
nem Aand, som bl. a. ytrer sig i Anvendelse af Forgyldning paa særlig
fine Stykker, gør sig overhovedet gældende i mange af Fabrikens Frem-
bringelser fra Tännichs Tid og forklares naturligt deraf, at Fabriken
var i hertugelig Besiddelse og formodentlig havde fornemme Kunder
i sit Klientel. Kun for saadanne kan f. Ex. de pragtfulde Væg-Fon-
tæner med tilhørende Bassin’er have været bestemte, af hvilke Museet
i Hamborg ejer et skønt Exemplar og Kunstindustrimuseet i Køben-
havn et endnu skønnere (Farvetavle VI). Med sin ypperlig modelle-
rede Form, sin blændende blaa Kæmning og sin øvrige kraftige Kolorit
i de udmærket komponerede Blomster hører sidstnævnte Stykker til
de mest monumentale indenfor hele Kredsen af den nordiske Fayence-
kunsts Frembringelser.