Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
467
franske Ornamentstik (bl. a. hos den yngre Boucher), man skal søge
det ofte gentagne Motiv med den vandspyende Svane.
Malegrunden for alle disse Motiver var fra først af den hvide Glasur
(af en ret omskiftelig Tone). Men tidligt begyndte man i Rörstranc
at tilsætte denne Glasur en Farve
som gjorde den mere eller mindre
blaagraa, for derefter at mønstre den
med hvidt (Fig. 576-78). Det var i
Principet den gamle italienske bianco
sopra bianco-Teknik, man hermed op-
tog, men i en bredere og grovere
Form og med et kraftigere dekorativt
Formaal, end man havde kendt i Re-
naissancetidens Italien. Saa tidligt
som 1745 forekommer denne Teknik
paa en Tallerken i Nationalmuseet,
d. v. s. snarere tidligere end samtidig
med, end sige senere end andet Steds
norden for Alperne. Den blev undta-
gelsesvis anvendt i Delft, alminde-
ligere i Bristol, oftest i Saint-Amand.
Fig. 579. Thedaase, dekoreret i blaat og
gult. Rörstrand, 1747. Nationalmuseet,
Stockholm.
Paa samtlige disse Steder synes dens
Første-Anvendelse at falde omkring
eller umiddelbart efter 1750. Forholder det sig saaledes, er det altsaa
ikke udelukket, at Rörstrand har Æren af at have været den første
nordiske Fabrik, der i det 18de Aarhundred optog denne smukke gamlo
Teknik. , , . , , .
Trods alle Traditioner, som flød sammen i Rörstrand, skorted e e
overhovedet ingenlunde Fabriken paa Opfindsomhed m. H. t at skabe
nye Motiver for Dekoration. Nyt synes saaledes saavel det strøede
Kløverblad som det Mønster, man i Almindelighed kunde kalde »det
blaa Blad«, hvis det ikke ligesaa meget lignede en Blomst og som un
dekoration var uadskillelig knyttet til en Kantdekorahon af store
svungne (Humle?-) Rakler, hvis billige og bekvemme Fremstillings-
maade i ikke mindre Grad end det hastigt penslede HovedmoUv giver
Mønstret dets primitive dekorative Karakter. Nyt og ejendommeligt
for Rörstrand er ogsaa det stateligere »Nordstjærnemotiv« (Fig. 577),
der synes at gaa tilbage til 1746, og som holdt sig i mindst to Aar-
tier. Nyt er endelig Rörstrands populæreste Motiv, det saakaldte
»Rehn’ske« (Fig. 578), som af E. Fokker paavist komponeret af Arki-
tekt-Dekoratøren Jean Erik Rehn og bestaaende af en sindrig og rhyth-