Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

467 franske Ornamentstik (bl. a. hos den yngre Boucher), man skal søge det ofte gentagne Motiv med den vandspyende Svane. Malegrunden for alle disse Motiver var fra først af den hvide Glasur (af en ret omskiftelig Tone). Men tidligt begyndte man i Rörstranc at tilsætte denne Glasur en Farve som gjorde den mere eller mindre blaagraa, for derefter at mønstre den med hvidt (Fig. 576-78). Det var i Principet den gamle italienske bianco sopra bianco-Teknik, man hermed op- tog, men i en bredere og grovere Form og med et kraftigere dekorativt Formaal, end man havde kendt i Re- naissancetidens Italien. Saa tidligt som 1745 forekommer denne Teknik paa en Tallerken i Nationalmuseet, d. v. s. snarere tidligere end samtidig med, end sige senere end andet Steds norden for Alperne. Den blev undta- gelsesvis anvendt i Delft, alminde- ligere i Bristol, oftest i Saint-Amand. Fig. 579. Thedaase, dekoreret i blaat og gult. Rörstrand, 1747. Nationalmuseet, Stockholm. Paa samtlige disse Steder synes dens Første-Anvendelse at falde omkring eller umiddelbart efter 1750. Forholder det sig saaledes, er det altsaa ikke udelukket, at Rörstrand har Æren af at have været den første nordiske Fabrik, der i det 18de Aarhundred optog denne smukke gamlo Teknik. , , . , , . Trods alle Traditioner, som flød sammen i Rörstrand, skorted e e overhovedet ingenlunde Fabriken paa Opfindsomhed m. H. t at skabe nye Motiver for Dekoration. Nyt synes saaledes saavel det strøede Kløverblad som det Mønster, man i Almindelighed kunde kalde »det blaa Blad«, hvis det ikke ligesaa meget lignede en Blomst og som un dekoration var uadskillelig knyttet til en Kantdekorahon af store svungne (Humle?-) Rakler, hvis billige og bekvemme Fremstillings- maade i ikke mindre Grad end det hastigt penslede HovedmoUv giver Mønstret dets primitive dekorative Karakter. Nyt og ejendommeligt for Rörstrand er ogsaa det stateligere »Nordstjærnemotiv« (Fig. 577), der synes at gaa tilbage til 1746, og som holdt sig i mindst to Aar- tier. Nyt er endelig Rörstrands populæreste Motiv, det saakaldte »Rehn’ske« (Fig. 578), som af E. Fokker paavist komponeret af Arki- tekt-Dekoratøren Jean Erik Rehn og bestaaende af en sindrig og rhyth-