Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

470 ser fra den Regel, at man i Rörstrand-Fabriken holdt ved Blaamaleriet, indtil Grundlæggelsen af Marieberg-Fabriken bragte en Forandring i dette Forhold. Den nye Fabriks Styrke var fra første Dag Overglasur- maleriet med Muffelfarver i Strassborgs Stil. Paa noget saadant var Fig. 582. Krukke med Blomster i Muffel- farver. Rörstrand, ca. 1765. Nationalmuseet, Stockholm. Rörstrand med sine Højildsovne aldeles ikke indrettet. Men den blotte Efterretning om Konkurren- tens Hensigter synes at have bragt den gamle Fabrik til Forsøg paa at følge Exemplet; thi i Nordiska Museets Magasiner findes flere Smaatavler med Prøver paa alle Slags Muffelfarver samt Forgyld- ning, og nogle af disse Smaatavler er saa nydeligt og tydeligt, som man kan ønske det, betegnede Rörstrand 1758. Allerede fra det følgende Aar har man Vidnesbyrd om den Hast og det Held, hvor- med Fabriken tilegnede sig den ny Teknik. Det ene er et Fad i Nationalmuseet med en porcellæns- agtig fin Glasur, paa hvilken der er gjort Forsøg paa at efterligne et kinesisk Mønster med Fugle og Blomster i flere Farver, derimellem den røde fra jamille rose. Denne, den vanskeligste af alle Farver, er ikke lykkedes; men alle de andre Farver er saa upaaklagelige, at Fadet meget vel kan tænkes at være udført som en taalelig Erstatning for et ituslaaet Stykke i et kost- bart kinesisk Service (et tilsvarende, men meget senere Stykke — be- tegnet »Rörstrand — E. W. B — 1765« — ejer det kulturhistoriske Museum i Lund i en Krukke, der ligeledes er en udmærket Kopi af et kinesisk Arbejde). End mærkeligere er dog et mindre Stykke i Na- tionalmuseet. Det er en guldrandet Smørdaase med Fad (Fig. 580), dekoreret med Blomster i ren Porcellænsstil eller rettere i Stil med Delfts sene Smørdaaser efter Meissen’er Forbilleder. At det just er en af disse, der har tjent til Mønster, fremgaar ikke blot af den tynd- skærvede lette Fayence og Dekorationens Karakter, men ogsaa deraf, at Daasen indvendig, baade i Bunden og Laaget, er signeret med lig- nende uforstaaelige Tegn (her en Rive og et Fuglehoved), som man hyppig møder paa de omtalte Smørdaaser fra Delft. Fra disse vilde Daasen i Nationalmuseet ikke have været til at skælne, hvis den ikke