Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
470
ser fra den Regel, at man i Rörstrand-Fabriken holdt ved Blaamaleriet,
indtil Grundlæggelsen af Marieberg-Fabriken bragte en Forandring i
dette Forhold. Den nye Fabriks Styrke var fra første Dag Overglasur-
maleriet med Muffelfarver i Strassborgs Stil. Paa noget saadant var
Fig. 582. Krukke med Blomster i Muffel-
farver. Rörstrand, ca. 1765. Nationalmuseet,
Stockholm.
Rörstrand med sine Højildsovne
aldeles ikke indrettet. Men den
blotte Efterretning om Konkurren-
tens Hensigter synes at have bragt
den gamle Fabrik til Forsøg paa
at følge Exemplet; thi i Nordiska
Museets Magasiner findes flere
Smaatavler med Prøver paa alle
Slags Muffelfarver samt Forgyld-
ning, og nogle af disse Smaatavler
er saa nydeligt og tydeligt, som
man kan ønske det, betegnede
Rörstrand 1758. Allerede fra det
følgende Aar har man Vidnesbyrd
om den Hast og det Held, hvor-
med Fabriken tilegnede sig den
ny Teknik. Det ene er et Fad i
Nationalmuseet med en porcellæns-
agtig fin Glasur, paa hvilken der
er gjort Forsøg paa at efterligne et kinesisk Mønster med Fugle og
Blomster i flere Farver, derimellem den røde fra jamille rose. Denne,
den vanskeligste af alle Farver, er ikke lykkedes; men alle de andre
Farver er saa upaaklagelige, at Fadet meget vel kan tænkes at være
udført som en taalelig Erstatning for et ituslaaet Stykke i et kost-
bart kinesisk Service (et tilsvarende, men meget senere Stykke — be-
tegnet »Rörstrand — E. W. B — 1765« — ejer det kulturhistoriske
Museum i Lund i en Krukke, der ligeledes er en udmærket Kopi af et
kinesisk Arbejde). End mærkeligere er dog et mindre Stykke i Na-
tionalmuseet. Det er en guldrandet Smørdaase med Fad (Fig. 580),
dekoreret med Blomster i ren Porcellænsstil eller rettere i Stil med
Delfts sene Smørdaaser efter Meissen’er Forbilleder. At det just er
en af disse, der har tjent til Mønster, fremgaar ikke blot af den tynd-
skærvede lette Fayence og Dekorationens Karakter, men ogsaa deraf,
at Daasen indvendig, baade i Bunden og Laaget, er signeret med lig-
nende uforstaaelige Tegn (her en Rive og et Fuglehoved), som man
hyppig møder paa de omtalte Smørdaaser fra Delft. Fra disse vilde
Daasen i Nationalmuseet ikke have været til at skælne, hvis den ikke