Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

487 omtalt for Rörstrands Vedkommende. Ganske undtagelsesvis har Ma- leren Joh. Otto Franzén skrevet sit Navn helt ud paa en Terrasse- Vase fra 1766 (3%) i Museet i Hamborg. Gennemgaaende er ellers Marie- bergs Fayencer ikke nær saa oplysende betegnede, som Rörstrands; navnlig mangler de jævnlig Daterin- gen og paa nogle sjældne Undtagel- ser nær Prisen, idet denne kun fandtes anført paa en paaklistret Lap Papir. I Mariebergs Fayencer er, som i Rör- strands, Skærven graagul med et let grønligt Skær, Glasuren som Regel meget hvid og kun undtagelsesvis til- bøjelig til at krakelere. I Modsætning dertil er Fabrikens flint-porslin, som er af overraskende Lethed, gult med et tæt og fint Net af Krakelurer, der som Regel endnu er støvfrie. Medens Signaturerne paa Mariebergs Fayen- cer i Almindelighed er i blaat under Glasur, undtagelsesvis i sort eller an- Fig. 604. Vase (berøvet sit Laag), dekore- ret med Trofæer i Sepia og Guld. Marie- berg, 1770. Samlingen Stang, Kristian’a. dre Farver, er flint-porslinet gærne betegnet »M B (sammenskrevet) Sten«, indtrykt i Massen. Endnu skal vi blot tilføje, at Forgyldning knap nok til Kantning kan siges at være almindelig paa Mariebergs Fayencer, og at vi andet Steds kun enkelte Gange har mødt Guld paa disse, nemlig som Retouche paa de iøvrig grisaillemalede Urner med Krigstrofæer (et Ex. ogsaa i Sèvres) og ligeledes paa en af de ovenfor omtalte Vaser paa rococo- svungen Sokkel (Nationalmuseet, dateret 1772). Sidstnævnte (Fig. 609) er i blaat dekoreret med det svenske Vaaben ophængt i en Trofæ, og her er det Kronerne i Vaabnet, som er retoucherede med (»uld. Da Ehrenreich i Slutningen af 1766 fråtraadte Ledelsen af Marie- berg, drog han til STRALSUND, der den Gang (og indtil 1814) var svensk Besiddelse. Her bestod der fra 1757 en Fayencefabrik, som en Kammerraad von Giese med store Omkostninger havde grundlagt i Haab om at ophjælpe Byen. Om de Forventninger, der knyttede sig til den, faar man et Begreb, naar man hører, at dens største Ovn var indrettet til at rumme «480 Tallerkener, den mindste 3392. Da der mellem Fabrikens udefra indkaldte Drejere, Formere, Malere og Bræn-