Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
494
frem. Uhret findes i flere Exemplarer, deraf i Nordiska Museet ét,
som er betegnet Ulfsunda, C. A. Linning fedt 1814. Trods denne Sig-
natur staar dog heller næppe dette Stykke helt for Linnings Regning.
Af Bertuch’s »Journal für Luxus u. Mode«, 1810, kan man se, at den
Fig. (513. Polykromt dekore-
ret Krus. Pålsjö, ca. 1765—
75. Det kulturhistoriske Mu-
seum. Lund.
nærliggende Kombination af en Kronos og et
Uhr i hint Aar var højmoderne i Paris, og i
Kunsthandelen i København havdes for en Del
Aar siden et vistnok fransk Uhr i Bronze og
Biscuit, der kunde se ud til at have været selve
Forbilledet for Linnings, idet det kun afveg
ganske lidt fra dette. At Ulfsunda saaledes,
hvadenten Forbilledet var fransk eller engelsk,
signerede sine Pasticher med sit eget eller Lin-
nings Navn er et Forhold, hvorover man kan
anstille sine Betragtninger; men det var dog
altid at foretrække for det Stempel »Wedg-
wood«, hvormed mange andre af Tidens Fabri-
ker falskelig mærkede deres Varer under det
Paaskud, at Navnet var gaaet over til at blive
en Varebetegnelse. Nogen lang Levetid og
deraf følgende stor Produktion synes Ulfsunda-Fabriken ikke at have
haft. Linning døde ganske vist først 1843, men havde antagelig længe
forinden forladt Ulfsunda for at vie sig til den egentlige Skulptur.
Fig. 614. BJaamalet Sk aal i Ottepas. Pålsjö,
ca. 1765—75.
Hans u tvivlsomme Smag
og Initiativ havde maaske
givet et frugtbarere Ud-
bytte, hvis han ikke havde
tilhørt en Tid, i hvilken
Keramiken overalt saa sig
tvungen til Forsøg paa en
Storindustri, ved hvilke
den afskar sig fra sine egne
Traditioner. Det var ikke
mindst Manglen paa saa-
danne, som saa at sige fra
dens første Dag, stillede
den yngste svenske Fa-
brik, GUSTAFSBERG(fra
1827), kunstnerisk hors de concours, skønt den, efter hvad Intendenten
for Museet i Lund, Hr. Karlin, mundtlig har oplyst for Forfatteren,
ca. 1780—90 havde en Forgænger paa Stedet. Dens væsentligste Virk-