ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
494 frem. Uhret findes i flere Exemplarer, deraf i Nordiska Museet ét, som er betegnet Ulfsunda, C. A. Linning fedt 1814. Trods denne Sig- natur staar dog heller næppe dette Stykke helt for Linnings Regning. Af Bertuch’s »Journal für Luxus u. Mode«, 1810, kan man se, at den Fig. (513. Polykromt dekore- ret Krus. Pålsjö, ca. 1765— 75. Det kulturhistoriske Mu- seum. Lund. nærliggende Kombination af en Kronos og et Uhr i hint Aar var højmoderne i Paris, og i Kunsthandelen i København havdes for en Del Aar siden et vistnok fransk Uhr i Bronze og Biscuit, der kunde se ud til at have været selve Forbilledet for Linnings, idet det kun afveg ganske lidt fra dette. At Ulfsunda saaledes, hvadenten Forbilledet var fransk eller engelsk, signerede sine Pasticher med sit eget eller Lin- nings Navn er et Forhold, hvorover man kan anstille sine Betragtninger; men det var dog altid at foretrække for det Stempel »Wedg- wood«, hvormed mange andre af Tidens Fabri- ker falskelig mærkede deres Varer under det Paaskud, at Navnet var gaaet over til at blive en Varebetegnelse. Nogen lang Levetid og deraf følgende stor Produktion synes Ulfsunda-Fabriken ikke at have haft. Linning døde ganske vist først 1843, men havde antagelig længe forinden forladt Ulfsunda for at vie sig til den egentlige Skulptur. Fig. 614. BJaamalet Sk aal i Ottepas. Pålsjö, ca. 1765—75. Hans u tvivlsomme Smag og Initiativ havde maaske givet et frugtbarere Ud- bytte, hvis han ikke havde tilhørt en Tid, i hvilken Keramiken overalt saa sig tvungen til Forsøg paa en Storindustri, ved hvilke den afskar sig fra sine egne Traditioner. Det var ikke mindst Manglen paa saa- danne, som saa at sige fra dens første Dag, stillede den yngste svenske Fa- brik, GUSTAFSBERG(fra 1827), kunstnerisk hors de concours, skønt den, efter hvad Intendenten for Museet i Lund, Hr. Karlin, mundtlig har oplyst for Forfatteren, ca. 1780—90 havde en Forgænger paa Stedet. Dens væsentligste Virk-