Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

497 C. NORGE. Ogsaa til NORGE naaede naturligvis den keramiske Foretagsomhed, medens Merkantilismens og de industrielle Projektmageres Glanstid endnu var inde. Herom har allerede C. Nyrop i sin Tid oplyst følgende: I 1741 fik Didrik von Cappelen Pri- vilegium paa et Pottemageri paa sin Gaard Dorholt i Nærheden af Skien. 1 1753 tillodes det Johan Heinrich Schwabe og Oluf Falch at anlægge en Stentøj sfabrik paa Gaarden Styrstuen i Sandsvær. I 1758 begyndte Peter Hofnagel Fayence-Fabriken paa Her- rebøe ved Frederikshald; fire Aar senere fik samme Privilegium paa en Fabrik i Drammen. Imidlertid havde D. P. Fasmer 1760 anlagt en Fayen- ce- og Stentøjsfabrik i Bergen, og endnu en Stentøjsfabrik fik endelig Iver Bredal og Gunner Eide 1778 Til- ladelse til at oprette sammesteds. Af alle disse Fabrikers Frembringel- ser er kun HERREBØE’s kendte; men de hører til Gengæld til Nordens interessanteste, ja er maaske endog Fig. 617. Blaamalet Væg-Fontæne. Herre- børe, 17G0. Kunstindustrimus. i København. i Henseende til Stil de selvstændigste af alle skandinaviske Fayencer. Herrebøe-Fabrikens Grundlægger, Peter Hofnagel, var født paa Fre- derikshald 1721 og blev 1744 Student fra Christiania lærde Skole. Efter at have studeret .Jura i nogle Aar vendte han ca. 1748 tilbage til sin Fødeby, hvor han havde en Broder der var Sorenskriver og Postmester, og hvor han var denne behjælpelig i sidstnævnte Stilling. Senere søgte han selv Embede som Postmester i Arendal, men da han ikke kom i Betragtning, tog han 1753 Borgerskab som Handelsmand, og købte kort efter Gaarden Herrebøe, hvis Jorder han senere afrundede ved Tilkøb af Gaardene Mellem-Bøe og Søndre-Bøe. Her drev han nu Jord- brug samtidig med, at han vedblivende hjalp sin Broder og syslede med Planer til forskellige industrielle Virksomheder. I 1757 anlagde han et Teglværk, Aaret efter en »ordinaire Steentöy- og Kakkelovns- Fabrique«, og af denne udviklede Fayencefabriken sig. Allerede 1760 var den fuldt ydefærdig. Dens tekniske Leder eller, som det hed, »Por- es