Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

af behersket Natur og mere iblandet Blomster, end den senere blev. Men længe kan dette Stadium ikke have varet, eftersom den nævnte Fontæne er nogenlunde ene om at repræsentere det. Skyldes ogsaa den Hosenfeiler, har han hurtigt faaet den Haandens uforlignelige Ku- Fig.620. Blaamalet Væg-Fontæne med Fad. Herrebøe, ca. 1770. Kunstindustrimuseet i Kristiania. rage, som hæver de bedste af Herre- bøes Fayencer over det gennemsnit- lige og endog stundom giver dem et genialt Præg. Fra norsk Side har 1 hor Kielland gjort Forsøg paa at skælne Hosenfellers Haand fra de andre Hænder, der var i Virksomhed paa Fabriken, og som Resultat af sine Undersøgelser i saa Henseende liar han (i et Brev til Forfatteren) oplyst, at efter hans Mening alle de med Hosenfellers formentlige Mærke betegnede Stykker indgaar i Gruppe sammen med alle dem, der kun er betegnede med et No.-Mærke af en vis Karakter, og at den sam- lede Gruppe er kendelig fra de med Brødrene Large’s Mærke signerede eller paa anden Maade betegnede Stykker paa »en langt friere og flottere Penselføring, bredere Strøg og nogle karakteristiske kloformede Afslutninger paa Rocaille-Værket«. Herimod kan dog indvendes, at i hvert Fald et af Joseph Large fuldt signeret blaamalet Blækhus (i Kri- stiania Kunstindustrimuseum; afb. Pl. X, No. 87 i Grosch’s grund- læggende Skrift fra 1901 om Herrebøes Fayencer) i Henseende til Rococo-Ornamentikens Frihed knap staar tilbage for de formentlige Hosenfeller'ske Arbejder, og tillige, at ikke alle de Stykker, der er betegnede med de ovenfor berørte Numre, i samme Henseende staar paa lige Fod. I dette Tilfælde, som i saa mange lignende, bør man vistnok resignere foreløbig og indtil videre nøjes med at se Herre- bøes Fayencer som den ualmindelig ensartede Gruppe, de i Virkelig- heden danner. De er af et fint kornet, gulligt, let brændt og porøst Ler. Glasuren, der har nogen Tilbøjelighed til at krakelere, er som Regel kølig-, blaalig-