Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
509
5. ENGLAND.
For at sige det strax frembyder et Overblik over Englands Keramik
ikke tilnærmelsesvis det samme kunstneriske Skue, som man modtager
af et Udsyn over Fastlandets Fayencer fra Fortiden. Engelsk Kera-
mik er paa Højden af sin Udvikling, i Form af den ofte nævnte »fine«
Fayence eller det saakaldte »Stengods«*), ganske vist engelsk, stoflig
set et originalt og nationalt Produkt, men langt mere et storindustrien
Produkt end et kunstindustrielt. Deri ligger ogsaa Forklaringen paa
denne Artikels Erobring af Verdensmarkedet og den dermed følgende
Tilintetgørelse og Udslettelse fra omkring 1800 af al kunstnerisk Fayence
paa Fastlandet. —
Naturligvis var ogsaa i England Pottemagerkunsten af ældgammel
Oprindelse. Fundet paa engelsk Grund af romerske Ovne saavel som
af Arbejder, der er bievne til under romersk Indflydelse, viser, at An-
vendelsen af Leret og Pottemagerhjulet var kendt paa de engelske
Øer i det 3die—4de Aarhundred. Men i de stormfulde Aarhundreder
under Saxerne, Danerne og Normannerne synes Kontinuiteten i den
keramiske Udvikling at være bleven afbrudt i England. End ikke fra
den senere Middelalder er der udover almindelige Brugsgenstande med
ganske primitiv Dekoration og udover Gulvfliser, hvori der maaske er
Reminiscenser af romerske Mosaikgulve, efterladt os Keramik af kunst-
nerisk Natur. Og heller ikke i de nærmest følgende Aarhundreder spores
der i England noget Fremskridt i saa Henseende. I de højere Sam-
fundslag synes man kun at have brugt Sølv og Tin, i de lavere Brikser
og Boller af Træ eller simple Kar af Ler. I Løbet af det 17de Aar-
hundred udviklede der sig ganske vist paa engelsk Jord en selvstæn-.
dig Bondekeramik (med Blyglasur paa Begitning eller uden, big. 632),
som kulminerede i den i England saa skattede Toft-ware (Fig. 633), d. v. s.
et blyglaseret Lertøj med forskelligfarvede Begitninger, opkaldt efter
Staffordshire-Familienavnet Toft, som forekommer paa en Række af
de ældste Stykker af Arten. Men lige saa lidt i England som i andre
Lande laa der i Bondekeramiken nogen Fremtid for den egentlige
keramiske Kunst. Her, som andet Steds, var det udefra, fra den ke-
ramiske Kulturs Centrer, den afgørende Befrugtning kom efter løvrig
at have ladet mærkelig længe vente paa sig, idet saavel rhinsk . ten-
tøj som Delfts Fayence selvfølgelig havde fundet Vej over Kana en
omtrent lige saa hurtigt, som det fremkom, ligesom tyske og hollandske
*) Om Ordet se p. 327 Anmærkn., om Stoffets Sammensætning og Fortrin samme
og følgende Side.