Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 642. Blaamalet Tallerken af Fayen- ce; paa Kanten dekoreret bianco sopra bianco. Bristol, ca. 1760. Schreiber col- lection, South Kensington-Museet. træt, kan han lige saa godt have udført de andre Arbejder, der tilskrives ham, og hvoraf flere trods deres allegoriske og mythologiske Navne har en for Datiden mærkelig skarp og portrætagtig Karakter (Fig. 644). Men lidet sandsynligt er det alligevel, at en Keramiker, der ikke var faglært Kunstner, skulde være Op- havsmand til Arbejder af saa høj plastisk Værdi som disse. Antagelig skyldes Modellerne en eller anden be- tydelig Billedhugger fra Tiden. Udover disse plastiske Arbejder til- skrives der i British Museum Dwight en graabrun Kande (Fig. 645), paa hvis Korpus der i hvidt og sort marmoreret Ler tildels ved Hjælp af Stempler er paalagt to Friser i Re- lief og i en Slags kinesisk Stil. Her ser man to Tekniker anvendte, som senere kom til at spille en uhyre Rolle i engelsk Keramik, Belægningstekni- ken, med hvilken Wedgwood skulde fejre saa store Triumfer, og Sam- menæltningen af forskelligfarvet Ler, som førte til den mangfoldige Fremstilling af den saakaldte »Agat-Vare«. Beviset for at denne Kande virkelig stammer fra Dwights Værksted har man i nogle, til visse Enkeltheder i dens Relieffer svarende Forme, som er fundne i Fulham paa det Sted, hvor hans Fabrik stod. Der har man tillige fremdraget et Par af hans Notitsbøger, indeholdende hans Recepter og Opskrifter, af hvilke det bl. a. fremgaar, at han har forstaaet Fordelen af at blande Flint i Stengodset, og at et rødt uglaseret Stengods var iblandt hans Fabrikater. Af dette sidste er dog vistnok intet blevet identi- ficeret med Sikkerhed. John Dwight døde 1703. Hans Fabrik blev fortsat af hans Søn Samuel (f 1737), og videre af dennes Enke, Margaret, i Kompagni- skab med Thomas Warland. I 1746 gik de fallit, men Margaret Dwight giftede sig paa Ny med William White, som genoptog Arbejdet i Fa- briken, og i hans Familje forblev den lige indtil 1862. Dwight skal ifølge en Tradition før sin Død have skjult sine Forme og Recepter for ikke at friste sine Efterkommere til at fortsætte en Virksomhed, der ikke havde tilfredsstillet ham selv. Om med Rette eller ej er han bleven staaende i Historien som det engelske Stengods’ Fader. Det er til Bradwell i Staffordshire man maa hensætte sig for at forfølge den videre Udvikling, der førte til det engelske Stengods’