ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
Fig. 659. Wedgwood: Vase af „Basalt“, ca. 1770—80. South Kensington-Museet. mejslet de Ord, at »han forvandlede en simpel og uanselig Industri til en yndefuld Kunst og en vigtig Bestanddel af Landets nationale Handel«. Nogle har ment, at han gjorde lige det modsatte, at han forvandlede en Kunst, maaske en simpel og uanselig, men dog altid en Kunst, til en Industri. Sandheden er vel den, at han gjorde begge Dele, idet han skabte en Storindustri med et ubestrideligt kunstnerisk Præg. Helt fuldkommengjort og færdigt som Handelsprodukt synes den for- bedrede cream-coloured ware eller queen’s ware først at have været fra ca. 1768. Den havde da en lang Forhistorie, hvoraf en Del Momen- ter allerede er fremdragne her, men som i sin Helhed kortelig kan resu- meres saaledes: Efter at allerede den yngre Ast- bury omkring 1725 havde brugt at blande Flint i sit hvide Ler, blev Knusningen af Flint til Støv en saa vigtig Sag, at en vis Thomas Ben- son i 1726 udtog Patent paa en dertil indrettet Maskine. Omkring 1750 indførte Aaron Wedgwood og William Littler en flydende Blyglasur i Stedet for den tidligere anvendte Bestøvning af det flintholdige Ler. Skærv og Glasur blev paa hin Tid brændte samtidig. En yderligere Forbedring indførte Enoch Booth. Han brændte først Skærven til Biscuit og dyppede den derefter i en flydende, flintholdig Blyglasur, som han brændte ved en lavere Tem- peratur. Denne Fremgangsmaades Hovedrepræsentanter skal have væ- ret Warburton i Hot-Lane og Baddeley i Shelton, der begge var i Virk- somhed, da Wedgwood slog sig ned i Burslem. Den sidste Forbedring af the cream-coloured ware skyldtes Opdagelsen af Kaolin-Lejerne i Cornwall, og da denne Opdagelse ligesaa vel kom de andre Fabri- kanter af Varen i Staffordshire til Gode, kan man ikke tilkende Wedg- wood hele Æren for Varens sidste Forbedring, end sige Æren af at have opfundet den. En anden Sag er, at han bestandig syslede med at gøre den fuldkommen. Endnu saa sent som i 1780 gjorde han den mindre gul ved en Tilsætning af Kobaltoxyd og samtidig mere hvid ved at iblande dens Masse en forøget Mængde af Kaolin og Flint.