Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

den Tro at skabe Efterligninger af det græske Vasemaleri. Deres største Arbejde af den Art tilhører det geologiske Museum i Jermyn Street i London og er en Kopi af en græsk Vase, som Wedgwood formodent- lig havde laant af Sir William Hamilton, og som nu tilhører British Museum. Med hvor liden Forstaaelse Wedgwood saa paa det antike Vasemaleri fremgaar bedst af den Ros, han har tilkendt sig selv, fordi det ikke blot lykke- des ham at eftermale alle Malerier paa de »etruski- ske« Vaser, men ogsaa at give sine Kopier en »højere kunstnerisk Værd ved Til- føjelse af Lys og Skygger, som de gamle ganske mang- ler«. Det vil efter dette knap overraske nogen at erfare, at den nævnte Vase og hele den herhen høren- de Gruppe af Arbejder er den uheldigste Side af hele Wedgwoods Produktion. Foruden den røde Vare og den sorte fremstillede »Etruria« ved Hjælp af Fig. 668. Wedgwood: Portland-Vasen. Blaa (i andre Exemplarer blaasort) ,Jaspis-Vare“ med hvidt Relief, ca. 1790. British Museum. Metaloxyder en Mængde andre mere eller mindre Sten-lignende Stof- fer, af hvilke det berømteste, den saakaldte »Jaspis-Vare«, ubestride- lig var en Opfindelse af Fabriken. Wedgwood udviklede denne Vare af et Halv-Porcellæn, idet han til dettes Stof satte Baryumskarbo- nater og Baryt. Han opnaaede derved en Skærv, der i tynd Skik- kelse var transparent, i tykkere uigennemsigtig, men som iøvrig kunde varieres i det uendelige uden at tabe to væsentlige Egenskaber: en Haardhed, der tillod Slibning og Polering, og samtidig en Blødhed der var tilstrækkelig til, at hele Massen lod sig gennemfarve med Metal- oxyder. Da Opfindelsen startedes 1775, var Jaspis-Varen »solid«, d. v. s. gennernfarvet. Men denne Proces var bekostelig og afløstes fra 1/77 af en mere økonomisk Dypnings-Methode (»Jasper dip«), ved hvilken kun Overfladen af Tingen antog Farve. Gennernfarvet eller blot dyppet optræder »Jaspis-Varen« næsten altid kun med en enkelt Bundfarve,