Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

»basalt«, »red« og »cream-coloured ware«. I den moderne »Jaspis-Vare« er den blaa Grundfarve snart lidt blegere og tørrere, snart lidt mør- kere og renere end i de gamle Arbejder, den grønne lidt for frisk, de hvide Relieffer mindre fintkornede, ikke saa behagelige og bløde at føle paa. Lige saa lidt paa Fig. 673. .1. Spode (II): Fad af hvidt Stengods med De- koration i den kinesiske „famille rose“s Stil og Farver. Staffordshire, ca. 1800—1820. Kunstindustrimuseet i København. dette Omraade som paa andre kan man dog lære at skælne Gammelt fra Nyt ved blot at læse et Par Linjer; Træning af Øjet er endog knap paa noget an- det Omraade saa nødven- dig, som naar Talen er om »Wedgwood«. Med de anty- dede Vanskeligheder hæn- ger det maaske sammen, at der udenfor England næppe findes lidenskabe- lige Wedgwood-Samlere, og atter en Følge heraf turde det være, at Priserne paa dette Omraade, skønt stedse stigende, endnu ikke har naaet nogen ligefrem fantastisk Højde. Den højeste Pris, som Chaffers meddeler fra Christies Auktioner i Aarene 1905—11 er 257 £ 5 sh. for en aflang Plakette af blaa Jaspis med ofrende Nymfer, den næsthøje- ste 210 £ for en Plakette med klassiske Figurer paa grøn Grund. I 1880 naaede den største af Fig. 674. Elijah Mayer: Thepotte af sort .Basalt*. Hanley, ca. 1800. Engelsk Privateje. Wedgwoods Plaketter, en Ofring til Hymen, den an- selige Pris af 415 £, me- dens Vasen med Homers Apotheose blev betalt med den endnu anseligere: 800 Guineas. I mange Familjer i Skandinavien findes end- nu hele Spisestel eller Re- ster af saadannemedWedg- woods Stempel, hyppig de- korerede med Overtryk. Naturligvis gælder de for at være Skatte og flere Tusind Kroner værd. Naar saadanne Stel tæller ca. 150 Stykker, betales de paa Christies Auktioner med 15—25 Pund. Der er — eller var i hvert Fald indtil for ret nylig — overhovedet det mærkeligste Misforhold mellem de