Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 676. Will. Fiefield: Flise med brogetmalet Land- skab. Bristol, 19de Aarhundreds Begyndelse, kunstindustrimuseet i København. Ham skyldes dels en Jaspis-Vare af en anden Sammensætning end Opfinderens (Fig. 671), dels en sort Basalt, endelig en cane-coloured (spanskrørsfarvet) Vare, der maaske i endnu højere Grad end nogen af Wedgwoods Varer var egnet for Støbning af de fineste og skar- peste Relieffer (sml. Fig. 667, Vasen til højre). En mere direkte Efterligner havde »Etruria« og dens Ejer i Henry Palmer (Han- ley, 1760—76) eller rettere i Firmaet Palmer & Neale (Fig. 672), der altid var parate til at antage de Arbejdere, »Etruria«afske- digede, og gentage enhver Model, som den førende Fabrik bragte paa Marke- det. Palmers Modellør var en Franskmand ved Navn Voyez, som tidligere havde arbejdet for Wedgwood, og som iøvrig før denne maa have udført Arbej- der i hvide Relieffer paa sært Grund, eftersom der i British Museum lindes en saaledes dekoreret Vase med en Fremstilling af Venus og Kupido i Vulkans Værksted og med Betegnelsen Voyez sculpt. 1769 — made by H. Palmer, d. v. s. at den er udført 6 Aar før Wedgwood frem- stillede noget af samme Art. I 1776 gik Palmer i Kompagniskab med sin Svoger Neale, og i dette Firma indtraadte senere som Trediemand Robert Wilson, der endte med at være dets eneste Indehaver. Snarere fra Whieldon end fra Wedgwood nedstammede Josiah Spode, et Navn med ikke mindre end 3 Bærere, af hvilke den ældste, der døde. 1797, et halvt Aarhundred tidligere havde faaet sin Uddannelse hos den be- undrede Læremester i Little Fenton. Til hans Navn knytter sig Ind- førelsen i Staffordshire af Blaatrykket under Glasur, der snart efter førte til Underglasurtryk i flere Farver paa Stengodset. Blaatrykket under Glasur var dog ikke Josiah Spode’s egen Opfindelse. Det synes først at være blevet praktiseret i Worcester, derefter i Caughley og herfra at være blevet bragt til Spode’s Fabrik af en Gravør ved Navn Lucas og en Trykker ved Navn Richards. Heller ikke det til Blaa- trykket i dets tidligste Tid (og iøvrig længe efter) næsten uadskillelig