Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

66 af disse Grupper er de to Tider, de tilhører, kendelige paa Stilen, som er rent orientalsk i den ældste Tid, men i den senere blandet med Motiver fra den italienske Renaissancestil Fig. 79. Azuleios „de cuerda seca“. Sevilla, 15de Aarh. eller en næsten ligefrem Omplantning af denne. Hvad først Fliserne angaar, var de naturligvis i det mauriske Spanien — ligesom i selve Orienten — knyttede til Bygningskunsten. Saa almindelig var deres Anvendelse i visse Lands- dele, at Ordene non ava casa azuleios i Castilien brugtes som Betegnelse for en fattig Djævel. Dog benyttedes Fliserne i Spanien som Regel kun til Beklædning af den underste Del af Væggene og havde ogsaa i Henseende til Form og Teknik deres Særegen- heder dér. De ældste kendte, der er fra Alhambra (Fig. 78), er smaa, ligelinjede og ensfarvede Fliser, hvis Formaal det var at danne Friser eller Felter af geometriske mosaik- lignende Mønstre, i hvidt, graablaat, grønt, brunt og sort. De er enten formede før eller tilskaarne efter Branden. Men i det 15de Aarhundred gik man over til en bekvemmere Fremgangsmaade, der tilmed tillod en rigere Dekoration. Den bestod i firkantede Plader med geometriske Mønstre, der fra den ene Flise fort- satte sig over i den anden, og hvis Linjer udgik ophøjede af Presning- en for under den sidste Brand at forhindre Glasurfarverne fra at flyde sammen. Fliser af denne Art (paa spansk: de cuerda seca; Fig. 79) var i Brug fra det 15de Aarhundred til Midten af det 16de. Ved sidst- nævnte Tid afløstes de af Produk- terne af en endnu enklere Teknik, ved hvilken Flisens hele Mønster hulpressedes let for derefter at fyl- Fremstilling ad Presningens Vej af Fig. 80. Azuleios „de cuenca*. Sevilla, 16de Aarh. des i de lave Fordybninger med forskelligfarvede Glasurer. Fliser af denne Art (paa spansk: de cuenca; Fig. 80) var i Brug i 2den Halvdel af det 16de Aarhundred og hele det 17de. I de ældste er Stilen endnu maurisk-mosaikagtig, i de senere