ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
70 Fig. 85. Vase i Ålhambravasens Stil. Malaga, 14de Aarh. Eremitagen i St. Petersborg. lem disse ses Granadas Vaaben. Rammen dannes af en Skriftfrise, hvori sex;GanSc staar gentaget: »Sejren være med vor Herre, Sultan AbÛ J Ilaggåg, der hjælper Guds Religion til Sejr«. Af denne Indskrift i For- bindelse med Granadas Vaaben laa det nær at slutte, at der maatte være et Forhold mellem Flisen og Jûsuf I Abû J Haggåg, Alhambras Forskønner (1333—54), men Fr. Sarre har — sikkert med Føje — peget paa, at Flisens udviklede Stil usandsynliggør en saa tidlig Her- komst. Efter Sarre’s Opfattelse sig- ter Indskriften ikke til Jûsuf I, men til Jûsuf III, der ligeledes bar Til- navnet Abû J Haggâg. Han rege- rede fra 1408—17, og med disse Aar stemmer unægtelig Flisens Stil bedre end den stemmer med de Stykker, der med Sikkerhed kan siges at skrive sig fra det 14de Aar- hundreds Midte. Et af det gamle Kunsthaand- værks u dødeligste Arbej der er blandt disse sidste. Det er Alhambravasen (Fig. 84). Ifølge Traditionen skal den — fyldt med Guldstykker — i det 16de Aarhundred være kom- men for Dagen i en Hvælving under Comares-Taarnet i Granada. I 1764 tales der i en Beskrivelse herfra om to Vaser, som den Gang tilligemed nogle Stykker af en tredie var opstillede paa en Terrasse foran Slottet. En al disse to Vaser skal i 1820 være bleven slaaet i Stykker, men er kendt af en Afbildning fra 1785. Derefter synes en god Skæbne at have raadet for, at ubetinget den skønneste af de to er bleven bevaret til vore Dage. løvrig ikke uskadt; thi rent fraset forskellige mindre Molester mangler den sit ene vingeformede Øre. Mod yderligere Beska- digelser er den nu forhaabentlig beskyttet, efter at den har faaet Plads i et til Museum indrettet Rum ved Siden af Løvegaarden. »Alhambravasen« (el jarro de la Alhambra) som den vedblivende kal- des, skønt den ikke længere staar som det ensomme Fænomen, for hvil- ket den længe galdt, ligner i Form den antike Pithos, ligner i saa Hen- seende ogsaa de lidt mere tætbyggede spanske Tinajas, mægtige Vand-