Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Fig. 85. Vase i Ålhambravasens Stil.
Malaga, 14de Aarh. Eremitagen
i St. Petersborg.
lem disse ses Granadas Vaaben. Rammen dannes af en Skriftfrise, hvori
sex;GanSc staar gentaget: »Sejren være med vor Herre, Sultan AbÛ J
Ilaggåg, der hjælper Guds Religion til Sejr«. Af denne Indskrift i For-
bindelse med Granadas Vaaben laa det nær at slutte, at der maatte
være et Forhold mellem Flisen og
Jûsuf I Abû J Haggåg, Alhambras
Forskønner (1333—54), men Fr.
Sarre har — sikkert med Føje —
peget paa, at Flisens udviklede Stil
usandsynliggør en saa tidlig Her-
komst. Efter Sarre’s Opfattelse sig-
ter Indskriften ikke til Jûsuf I, men
til Jûsuf III, der ligeledes bar Til-
navnet Abû J Haggâg. Han rege-
rede fra 1408—17, og med disse
Aar stemmer unægtelig Flisens Stil
bedre end den stemmer med de
Stykker, der med Sikkerhed kan
siges at skrive sig fra det 14de Aar-
hundreds Midte.
Et af det gamle Kunsthaand-
værks u dødeligste Arbej der er blandt
disse sidste. Det er Alhambravasen
(Fig. 84). Ifølge Traditionen skal
den — fyldt med Guldstykker —
i det 16de Aarhundred være kom-
men for Dagen i en Hvælving under
Comares-Taarnet i Granada. I 1764
tales der i en Beskrivelse herfra om to Vaser, som den Gang tilligemed
nogle Stykker af en tredie var opstillede paa en Terrasse foran Slottet.
En al disse to Vaser skal i 1820 være bleven slaaet i Stykker, men er
kendt af en Afbildning fra 1785. Derefter synes en god Skæbne at have
raadet for, at ubetinget den skønneste af de to er bleven bevaret til
vore Dage. løvrig ikke uskadt; thi rent fraset forskellige mindre
Molester mangler den sit ene vingeformede Øre. Mod yderligere Beska-
digelser er den nu forhaabentlig beskyttet, efter at den har faaet Plads
i et til Museum indrettet Rum ved Siden af Løvegaarden.
»Alhambravasen« (el jarro de la Alhambra) som den vedblivende kal-
des, skønt den ikke længere staar som det ensomme Fænomen, for hvil-
ket den længe galdt, ligner i Form den antike Pithos, ligner i saa Hen-
seende ogsaa de lidt mere tætbyggede spanske Tinajas, mægtige Vand-