Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
F
72
national i Madrid. En sjette fandtes for ikke mange Aar siden i Si-
monettis Kunsthandel i Rom. En syvende — uden Hals og Øren __
tilhørte (ligesom Nr. 2) Fortuny, men har siden Auktionen over hans
Efterladenskaber været forsvunden
og kendes nu kun. af Beskrivelsen
»
Fig. 87. For- og Bagside af en lustreret Skaal, i Bunden betegnet „Malaga“.
Samlingen Sarre, Berlin.
i Auktionskatalogen. Hertil slutter sig flere Vrag: en Underdel i Museo
provincial i Granada og en Overdel uden Hals og Øren i Kunstgewerbe-
museum i Berlin. Sidstnævnte er ligesom selve Alhambravasen og
endnu en Overdel af en Vase i New-York, dekoreret i blaat foruden
med Lustrefarven.
Nogle faa andre Arbejder slutter sig i Stilen til disse Vaser og maa,
som de, antages at skrive sig fra det 14de Aarliundreds Midte og sidste
Halvdel. Deraf er det anseligste et Stykke Vægbeklædning i et forhen-
værende Lystslot i Granada, Cuarto Real di San Domingo, det uanselig-
ste og dog for Videnskaben interessanteste en lille Skaal i Samlingen
Sarre i Berlin (Fig. 87). Et Skrifttegn i Bunden af denne Skaal, der
baade i Tegningen og Lustren umiskendelig minder om Alhambravasen,
har Orientalisterne været enige om at tyde som »Malaga«, og dermed
mener man at have faaet den længe savnede Bekræftelse i Hænde paa
Formodningen om, at MALAGA er Moderbyen til Alhambravasen og
hele dens ædelbaarne Slægt.
I Aaret 1487 kom Malaga i de Kristnes Besiddelse,'og Byens Kera-
mik skiftede troligvis dermed Karakter. Derom vides dog intet sikkert.
Kun saa meget fremgaar af gamle Beretninger om Byen, at endnu i det
16de Aarhundred havde obra dorada et Fabrikationssted dér. Efter alt
at dømme var dog i det 15de Aarhundred og det følgende Hovedsædet