Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

76 disse TingsJDekoration har man villet opstille den Regel, at de ældste er tydeligst leddelte. Nogen absolut Gyldighed har denne Regel dog ikke. Thi ogsaa i Stykker fra det 17de Aarhundred kan den orna- Fig. 94. Spansk-maurisk, lustreret Fad. 16de Aarh. Cluny-Museet. mentale Udsmykning være foretagen indenfor tydelig markerede Felter, Zoner og Striber, og livad det 15de —16de, Aarhundreds Fade angaar, er det netop typisk for mange — maaske endog et Flertal — af disse, at de er mønstrede over det hele paa en saadan Maade, at der paa intet Punkt af Dekorationen kan gøres et Udsnit af en sluttet dekorativ Komposition. I et af disse flade- fyldende Mønstre fra det 15de Aar- hundred (et, som vi snart skal gen- finde i de samtidige florentinske Fayencer) skifter uophørlig et go- thisk Treblad i Lustrefarve med en sexbladet Blomst i blaat (Fig. 92). I et andet (Fig. 93) vexler de samme Farver i Palmetblade af én og samme Form. Mellem disse Blade og Blomster er i begge Tilfælde alle Mellemrummene tæt fyldte med fine lustrerede Ranker o. 1., der dan- Fig. 95. Spansk-maurisk, lustreret Fad. 16de Aarh. Cluny-Museet. ner en Bund for den egentlige De- koration og i endnu højere Grad end den lusterfarvede Del af denne giver Fadene deres gyldne Glans. Efter- haanden som de spansk-mauriske Fayencer i Løbet af det 16de Aar- hundred gik over til at blive et haandværksmæssigt Fabrikat, op- traadte denne mere eller mindre me- kanisk mønstrede Bund som selv- stændig Udsmykning. Et dertil ud- mærket egnet Linjemotiv, hvis Op- rindelse er ukendt, har man søgt at anskueliggøre ved at sammenligne det med I raadnettet i ert Panserskjorte. Uden at høre til de fineste, hører de saaledes mønstrede Stykker jævnlig til de aller brillanteste. I den lille Maalestok, hvori vi lier maa reproducere de spansk-mauriske Fade, vilde det være forgæves at afbilde den sidstnævnte Type. Vi maa