Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

III. MIDDELALDER OG RENAISSANCE 1. ITALIEN Ifølge Vasari skulde Tinglasurens Opdager eller i hvert Fald Ind- fører i ITALIEN have været Luca della Robbia. Om dette havde været rigtigt, havde vi maattet inddrage den store florentinske Bil- ledhugger og hans berømmelige Slægt i vor Fremstilling, skønt Skulp- turer af Robbia’ernes Rang unægtelig synes os at tilhøre et højere Plan end selv de skønneste Krukker og Fade. Men Vasari har ikke været rigtigt underrettet m. H. t. Luca della Robbia’s Fortjeneste af Tingla- suren. I Virkeligheden indskrænker den sig til den geniale Benyttelse, han har gjort af Glasurerne, til at give sine Værker en forøget Fylde i Formen og en uforgængelig Friskhed i Farven. At Indførelsen af Tinglasuren i Italien ligger langt længere tilbage i Tiden end af Vasari formodet, er iøvrig en Kendsgærning, som først er bleven konstateret af den aller seneste Forskning. Ganske vist stod det at læse i Pietro del Bono’s »Margarita preciosa« fra 1330, at Tinnet alle- rede ved den Tid udgjorde en væsentlig Del af Pottemagernes Glasur. Men man kendte indtil for nylig ingen Exempter paa italienske Fayen- cer fra det 14de Aarhundred, savnede i det hele taget saa at sige ethvert Moment til at sprede det Mørke, der hvilede over Oprindelsen til den italienske Renaissances rige og skønne Majolikakunst. Man holdt i Italien ved Romerrigets Fald ved det sorte og røde Ler- tøj- Om de nærmest følgende Aarhundreders Former for kunstnerisk Pottemagerarbejde i Landet vides vedvarende intet. Derimod haves der i en Række Kander, Krukker m. ni. fra det 7de—9de Aarhundred, der er bievne udgravede paa Roms Forum, Beviset for, at Blyglasuren den Gang var de romerske Pottemagere bekendt. I disse Udgravninger fra Forum, der er af et grovt rødt Ler dels med gennemsigtig, dels med grøn Glasur, er Formerne endnu de sent-antike, Dekorationen enten primitiv-plastisk (Skæl, Nupper) eller primitiv