Studier fra Verdensudstillingen i Paris

22 Sevres har til »Administratorer« — saaledes lyder den officielle Titel — afvexlende havt fremragende Teknikere eller ansete Kunstnere. Med Deck kom den forhenværende Arbejder, der ved sin Dygtighed har hævet sig til en selvstændig og anerkjendt Stilling, til Roret. Man fortæller, at ved et Besøg, som Deck gjorde i den danske Afdeling af Ud- stillingen, blev en dansk Fajancefabrikant forestillet for ham. Beskedent sagde denne da, at han egentlig kun var en simpel Ovnmager. »Jeg selv er ogsaa begyndt saaledes«, var Decks Svar, og der er over den undersætsige kraftige Skikkelse med det af en Løvemanke omgivne Hoved og det tilbageholdne Væsen Noget, der ogsaa nok betegner ham som en af det legemlige Arbejdes Mænd. Men var det allerede i og for sig mærkeligt, at man i Frankrig -— der ikke i alle Forhold er saa demokratisk, som det undertiden har Udseende af — valgte en Mand udenfor den Kreds, hvorfra Lederne af Anstalten som Regel toges, saa var det dobbelt opsigtvækkende, at Valget faldt paa en privat Fabrikant, om hvem det ikke engang kunde siges, at han havde faaet sin Uddannelse i Anstalten. Men Sagen var den, at Deck var Frankrigs første Navn paa det keramiske Omraade, rigtignok dog kun som Fajancefabrikant. Den Ære, Frankrig havde høstet paa dette Omraade i 1878, skyldtes Decks dejlige dekorative Arbejder, store pragtfulde Fajancevægge, hvormed han, som tidligere omtalt, havde beklædt Byen Paris’s Pavillon. Hans Bog la Fa'ience anses ogsaa som et Hovedværk i denne Gren af Literaturen, om han end, som i Reglen Fransk- mændene, kun veed nøje Besked med, hvad der præsteres i hans eget Land. Med Decks Ansættelse var Striden i Fabrikken øjeblikkelig bilagt, og ogsaa det store Publikum syntes at modtage Budskabet om hans Ansættelse med Tilfredshed. Spørgsmaalet var nu, om han, der navnlig er Fajancens Mand, var istand til at hæve den egentlige Porcellænstilvirkning til en ny Højde og derigjennem den Fabrik, for hvilken han var stillet i Spidsen. Med Forventning imødesaa man Udstillingen, fordi man der ventede Svar paa dette Spørgsmaal. Dette er egentlig for fordringsfuldt. Knap i to Aar har Deck været adminisirateur, og selv om han i dette Tidsrum har kunnet foretage vigtige Reformer el. Lgn. i Anstaltens Drift, kan man ikke forlange, at han i Løbet af saa kort Tid skal kunne vise nye Resultater af omfattende Betydning. laltfald maa man huske, at en Anstalt som Sévres forbereder sig, naar den er ledet som den skal, gjennem mange Aar til sin Deltagelse i en Udstilling som den nærværende, og dens »Salon« maa derfor for en væsentlig Del komme til at indeholde Arbejder, der allerede ere paabegyndte under Forgængeren. Saaledes forholder det sig ogsaa. Hvad der iaar er præsteret af Nyt i Sévres, det saa meget omtalte »nye Porcellæn«, er i Virkeligheden forberedt gjennem lange Tider. I den Beretning, som Anstaltens Tilsynsraad, en Slags Censurkomite, afgav i Anledning af en lille keramisk Udstilling, der afholdtes i 1887 i Paris, og hvori adskillige af Sevres’s Arbejder kritiseredes ret alvorlig, pegede det allerede hen paa de nye Opfindelser, som vare gjorte af Kemikerne, og om hvilke det udtaltes, at disse i Forbindelse med de kunstneriske Talenter i Fabrikken vilde give Keramikken nye Impulser og lod haabe en hel ny Æra for Sévres. Denne Bestræbelse for at finde det nye Porcellæn hænger sammen med den Bevægelse, der for Tiden er oppe paa det keramiske Omraade. Intet Land har havt en saa mægtig Indflydelse paa Porcellænstilvirkningen i Europa som Kina. Ligesom det er derfra, at de Impulser udgik, som fremkaldte Fabrikationen i Europa, saaledes synes det i Nutiden at skulle give Anledning dels direkte, dels indirekte til en Gjenfødelse af Porcellænsindustrien. Da Plyndringen af Sommerpaladset havde bragt Masser af kinesisk Porcellæn til Europa, da Bekjendtskabet til Kina og Japan blev intimere, og man derved i Europa lærte at kjende ikke blot disse Landes moderne Handels- varer, men ogsaa Pragtstykkerne fra tidligere Tider, da var det, ligesom der faldt Skjæl fra Europæernes Øjne. De forlangte nu noget Andet og Mere, end de hidtil havde fordret