Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
nedlagde sit Scepter. For ham, den højtfortjente Kemiker, var Porcellænet kun et Grundlag,
der skulde benyttes til Dekorering. Saa megen Dekoration som mulig syntes at være
hans Valgsprog. Massen selv burde ikke ses eller kjendes, men ganske vist skulde den
være saa fortrinlig og navnlig saa haard som mulig, thi den skulde tage Konkurrencen
op med Marmoret og byde for Malerens Pensel et Materiale, der var langt varigere og
uforgængeligere end dette. Under ham forsøger man sig derfor ogsaa paa kolossale
Opgaver: Templer og Søjler f. Ex. af mægtige Dimensioner. Det er Eftervirkningen af denne
Tendens, man finder i den kæmpemæssige Paafugl, siddende paa en Skaal, en flere Alen
høj Gruppe, modelleret af Cain og bestemt til Palais Elysée, der paa Udstillingen staar for Midter-
væggen i Sevres’s Salon. Skjøndt den førnævnte Komité, som 11887 bedømte Sevres’s Arbejder,
udtrykkelig' fraraadede Fabrikken at indlade sig paa slige store Biskvit-Grupper, har man
dog ikke kunnet modstaa Fristelsen til at vise, hvad man kan præstere i den Retning, og
den tekniske Dygtighed, der er udfoldet i dette Stykke, fortjener selvfølgelig al Anerkjendelse.-
Men da Sévres i 1847 fik en ny Direktør efter Brogniart, opgav man det af ham
indtagne Standpunkt. Man var naaet saa vidt, man kunde, i Dekoreringen af Porcellænets
Overflade; man trættedes herved og ønskede noget Nyt, hvorved Porcellænets sande Natur
kunde komme til sin Ret. Thi det er det haarde Porcellæns, det »ægtes« Ejendom-
melighed, at man gjennem Glasuren ligesom skal kunne se ind til den rene hvide Masse.
Farverne maa ikke sidde uden paa Glasuren som et Overtræk, en Skal, der dækker denne
og berøver den dens Gjennemsigtighed. De maa selv være translucide, som Fransk-
mændene kalde det, for at Lyset ligesaavel kan trænge gjennem dem som gjennem Glasuren.
Ved et mærkeligt Tilfælde modtog Sévres netop samtidig fra to forskjellige Sider
Prøver af Kinas Porcellæn og af de dertil benyttede Raania.teria.ler. Derved faldt det som
Skjæl fra Øjnene, at her var netop, hvad man ønskede. Kineserne foistocl at opnaa de
Virkninger, man søgte. Og saa begyndte den Søgen, der er bleven fortsat lige til Nutiden,
og som paa Udstillingen har ført til saa mærkelige Resultater.
Allerede undervejs havde man Held med sig. Man indførte Brændingen med
Stenkul og opnaaede derved betydelige Besparelser. Endel af Opgaven blev endvidere løst,
idet man førte Fremstillingen af Underglasurfarver frem til en større' Fuldkommenhed, end
man tidligere havde opnaaet. Netop derved fik man endel af den Gjennemsigtighed og
Dybde i Farven, som man ønskede. laar møder Sevres med et Bleu royal af ukjendt
Skjønhed, og dets Celadonfarver paa Udstillingen roses ligeledes. Men endnu var
der svære Vanskeligheder tilbage at overvinde, før det egentlige Maal var naaet.
Det haarde Porcellæn, Fabrikkens berømte Tilvirkning, vilde ikke lade sig bruge som
Undergrund for de Farver, man ønskede. Forgjæves prøvedes alle Veje, forgjæves forsøgte
man at udrøre Mineralfarver i Massen og derpaa male med denne for ad denne Vej at
naa det ønskede Resultat. Dette udeblev stadig, og tilsidst var der ikke Andet at gjøre
end at forlade det hidtilværende haarde Porcellæn og slaa ind paa den Vej, Kineserne
fulgte; med andre Ord: finde et Porcellæn, der i sin Sammensætning var ligt deres.
Det er det, Seeger i Charlottenburg har gjort. Det er ogsaa det, som Sévres har
gjort. Derfor er Hovedsagen i dets Udstilling iaar, det, hvorom Alt drejer sig, naar man
besøger denne eller der tales eller skrives om Fabrikken: »Det nye Porcellæn«, la nouvelle
pate, den Masse, som hverken er pate dure eller pate tendre, men et I redie, der ikke har
nogen af de andres Mangler. Det er — for at tale med Alkymisterne — det nye »store
Magisterium«, om Æren for hvis Opfindelse to Mænd strides, den forhenværende Direktør
Lauth og den nuværende Direktør Deck.
Medens man hidtil for at give transparente Farver den fornødne Dybde og
Skjønhed har søgt at faa Farver, som kunne brændes under Glasuren, behøves dette ikke
ved det nye Porcellæn. Her kan man ligesom tidligere male ovenpaa denne, men