Studier fra Verdensudstillingen i Paris

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1889

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 54

UDK: 061.4(100) Paris

DOI: 10.48563/dtu-0000014

Exposition universelle internationale de 1889

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
24 nedlagde sit Scepter. For ham, den højtfortjente Kemiker, var Porcellænet kun et Grundlag, der skulde benyttes til Dekorering. Saa megen Dekoration som mulig syntes at være hans Valgsprog. Massen selv burde ikke ses eller kjendes, men ganske vist skulde den være saa fortrinlig og navnlig saa haard som mulig, thi den skulde tage Konkurrencen op med Marmoret og byde for Malerens Pensel et Materiale, der var langt varigere og uforgængeligere end dette. Under ham forsøger man sig derfor ogsaa paa kolossale Opgaver: Templer og Søjler f. Ex. af mægtige Dimensioner. Det er Eftervirkningen af denne Tendens, man finder i den kæmpemæssige Paafugl, siddende paa en Skaal, en flere Alen høj Gruppe, modelleret af Cain og bestemt til Palais Elysée, der paa Udstillingen staar for Midter- væggen i Sevres’s Salon. Skjøndt den førnævnte Komité, som 11887 bedømte Sevres’s Arbejder, udtrykkelig' fraraadede Fabrikken at indlade sig paa slige store Biskvit-Grupper, har man dog ikke kunnet modstaa Fristelsen til at vise, hvad man kan præstere i den Retning, og den tekniske Dygtighed, der er udfoldet i dette Stykke, fortjener selvfølgelig al Anerkjendelse.- Men da Sévres i 1847 fik en ny Direktør efter Brogniart, opgav man det af ham indtagne Standpunkt. Man var naaet saa vidt, man kunde, i Dekoreringen af Porcellænets Overflade; man trættedes herved og ønskede noget Nyt, hvorved Porcellænets sande Natur kunde komme til sin Ret. Thi det er det haarde Porcellæns, det »ægtes« Ejendom- melighed, at man gjennem Glasuren ligesom skal kunne se ind til den rene hvide Masse. Farverne maa ikke sidde uden paa Glasuren som et Overtræk, en Skal, der dækker denne og berøver den dens Gjennemsigtighed. De maa selv være translucide, som Fransk- mændene kalde det, for at Lyset ligesaavel kan trænge gjennem dem som gjennem Glasuren. Ved et mærkeligt Tilfælde modtog Sévres netop samtidig fra to forskjellige Sider Prøver af Kinas Porcellæn og af de dertil benyttede Raania.teria.ler. Derved faldt det som Skjæl fra Øjnene, at her var netop, hvad man ønskede. Kineserne foistocl at opnaa de Virkninger, man søgte. Og saa begyndte den Søgen, der er bleven fortsat lige til Nutiden, og som paa Udstillingen har ført til saa mærkelige Resultater. Allerede undervejs havde man Held med sig. Man indførte Brændingen med Stenkul og opnaaede derved betydelige Besparelser. Endel af Opgaven blev endvidere løst, idet man førte Fremstillingen af Underglasurfarver frem til en større' Fuldkommenhed, end man tidligere havde opnaaet. Netop derved fik man endel af den Gjennemsigtighed og Dybde i Farven, som man ønskede. laar møder Sevres med et Bleu royal af ukjendt Skjønhed, og dets Celadonfarver paa Udstillingen roses ligeledes. Men endnu var der svære Vanskeligheder tilbage at overvinde, før det egentlige Maal var naaet. Det haarde Porcellæn, Fabrikkens berømte Tilvirkning, vilde ikke lade sig bruge som Undergrund for de Farver, man ønskede. Forgjæves prøvedes alle Veje, forgjæves forsøgte man at udrøre Mineralfarver i Massen og derpaa male med denne for ad denne Vej at naa det ønskede Resultat. Dette udeblev stadig, og tilsidst var der ikke Andet at gjøre end at forlade det hidtilværende haarde Porcellæn og slaa ind paa den Vej, Kineserne fulgte; med andre Ord: finde et Porcellæn, der i sin Sammensætning var ligt deres. Det er det, Seeger i Charlottenburg har gjort. Det er ogsaa det, som Sévres har gjort. Derfor er Hovedsagen i dets Udstilling iaar, det, hvorom Alt drejer sig, naar man besøger denne eller der tales eller skrives om Fabrikken: »Det nye Porcellæn«, la nouvelle pate, den Masse, som hverken er pate dure eller pate tendre, men et I redie, der ikke har nogen af de andres Mangler. Det er — for at tale med Alkymisterne — det nye »store Magisterium«, om Æren for hvis Opfindelse to Mænd strides, den forhenværende Direktør Lauth og den nuværende Direktør Deck. Medens man hidtil for at give transparente Farver den fornødne Dybde og Skjønhed har søgt at faa Farver, som kunne brændes under Glasuren, behøves dette ikke ved det nye Porcellæn. Her kan man ligesom tidligere male ovenpaa denne, men