Studier fra Verdensudstillingen i Paris

30 Stoke upon Trent udstiller store Fajancearbejder, nærmest i en Slags Empire-Stil, f. Ex. Trefødder og mægtige Jardiniere-Kasser. Disse sidste ere maaske lidt plumpe med deres storladne Former og Knapperne paa Hjørnerne, de hvide Rammer til den ægte engelske vandgrønne eller dybe blaa Bund, fra hvilken store hvide Ornamenter hæve sig op, men de ere ganske karakteristiske alligevel for engelsk Produktion. Copeland er imidlertid ogsaa repræsenteret paa anden Maade i Afdelingen, og sammen med Minton og Royal Worcester Works danner han det store Triumvirat, hos hvem man kan hente den rette Forestilling om, hvorledes Englands Keramik staar i Øje- blikket. Det er da ogsaa ganske interessante Resultater, man kan læse sig til hos disse Tre. De vise, at, naar saadanne Specialiteter som de foran nævnte undtages, gaar den engelske Keramik, repræsenteret af de største Firmaer, ingen selvstændige Veje for Øje- blikket. Den henter sine Impulser — ligesom i 1878 — andetsteds fra, og da fornemmelig fra Frankrig. Dens Forbillede er især Sevres, men den har selvfølgelig ogsaa andre Mønstre: Limoges, Japan — der dog er stærkt paa Retur — og Persien. Den savner meget et originalt Præg; men hvad den har laant hos Andre, det tilegner den sig og udfører med en Dygtighed, der i flere Tilfælde endog overgaar Forbilledets. Særlig gjælder dette, efter hvad det forekommer mig, om de fra Minton udstillede Pates sur Pates. Man veed, at allerede i 1878 stod Minton saa højt heri, at Mange mente, at denne Fabrik overgik Sévres. Grunden dertil var vel væsentligt den, at Fabriken, der i det Hele ofte anvendte franske Kunstnere, havde forskaffet sig den dygtigste Kunstner i dette Fag Marc Solon, som under den fransk-tyske Krig forlod Paris. laar synes man i Sévres at være halvvejs kjed af denne langsomme og besværlige Kunst, der minder Noget om Tilvirkningen af de japanske Lakarbejder. Man veed, at Potten maa lægges lagvis paa og tørres hver Gang, forinden der paaføres et nyt Lag. Man har derfor i Sévres det Mundheld, ar naar der skal fremstilles Pate stir Pate, saa giver man Gjenstanden un coup de pinceau, spaserer til St. Cloud, og naar man kommer tilbage derfra, saa er det Tid at lægge det næste Lag paa. Englænderne ere maaske et taalmodigere Folkefærd end Franskmændene. Vist er det, at de holde ved endnu med Kunsten, og at der i denne Genre er udstillet fuldendt dejlige Arbejder. Man vil næppe kunne naa videre end ti], hvad her er præsteret. Forresten er det karakteristisk for de tre her nævnte engelske Udstillere, at medens de saaledes alle give det samme Totalbillede af en. Række forskjellige moderne og importerede Stilarter, har hver af dem en Specialitet, hvori han er særlig fremtrædende paa Udstillingen, og som endog er forskjellig for den enkelte Fabrikant, alt eftersom han udstiller hos den ene eller den anden Forhandler. Worcester Works have saaledes en Række forskjellige Arbejder, nogle fortrinlige, andre kun jævnt gode, men derhos findes der fra dem et Skab, helt fyldt med Limoger: Vaser, Kopper, Kander osv. samt en Plade efter Boucher, Alt aldeles fortrinligt. Hos Copeland er det et stort Service, komponeret over »En Skjærsommernatsdrøm«, der er Pragtstykket. Figurerne ere i Reglen hvide og bedækkede med den bløde Fajanceglasur, der er saa almindelig i England, hvor vi bruge Biskuit. Dekorationen anvendes paa Figurernes Drapperier, de Blomster og Blade, hvoraf de omgives, osv. Man har her været mere eller mindre heldig, alt eftersom man har dekoreret lidt eller meget. Jo stærkere Dekoration der var anvendt paa et Stykke, desto uheldigere fremtraadte i Reglen den hvide Figur. Derfor var Hovedstykket ogsaa det mindst vel- lykkede. Det fremstillede Titania drømmende i Skoven paa et Blomsterleje. Over hende hævede der sig et Skræppeblad, og paa dette havde Puk taget Plads. Mærkeligt nok finder man derimod hos Copeland kun meget Lidt af Parian, hvori han ellers excellerer. Hos den store londonske Forhandler Goode har Minton som sin Produktions Perler henstillet et Par mindre Gjenstande. Det er en Kande og en Æske, begge Kopier af